Forskel mellem versioner af "Ørehøj"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
 
Linje 17: Linje 17:
  
I 1959 erhvervede Helsingør Tekniske Skole Ørehøj, og det blev ombygget til lærlingehjem, senere kaldt Teknisk Kollegium. Som sådan fungerede huset indtil 1992/93, da det blev overtaget af Aktieselskabet Flintrup & Co., som stadig (2022) ejer det. Huset rummer nu én beboelse samt en række liberale erhverv.
 
 +
 +
[[Billede: Ørehøj 2022.jpeg|250px|right|thumb|Ørehøj 2022. Foto: Bente Thomsen]]
  
Nuværende version fra 1. mar 2022, 15:36

Den store højt beliggende hvide bygning - Ørehøj - på Søndre Strandvej 40 ved Trykkerdammen i Helsingør blev bygget i 1903-05 til direktør og fotograf Carl Christensen, en meget velstående mand, som var blevet millionær på opfindelsen af et kopipapir. Tidligere havde der ligget et ældre hus, som blev revet ned. Arkitekten var Aage Langeland-Mathiesen (1868-1933), som i begyndelsen af 1900-tallet arbejdede sammen med arkitekt Ulrik Plesner om værker i skønvirke og nybarok.

Opførelsen

Ejendommen har udvendigt ikke ændret sig meget siden opførelsen. Facaden mod vandet er præget af et fremskudt parti med en trekantet, reliefprydet frontispice øverst. Midterpartiet er forsynet med en veranda, og en bred trappe fører fra haveniveau op til verandaen. Over karnappen og den nordlige sidebygning var der balkon. I 1930 blev den nordlige sidebygning forhøjet med en etage, hvorved den oprindelige balustrade forsvandt.

Huset var oprindelig beregnet til én familie, og var særdeles rummeligt. Bag verandaen var der en stor havesal og i den sydlige tilbygning var et drivhus.

På 1. sal var der herreværelse, stort soveværelse med påklædningsværelse, 4 store gæsteværelser samt værelser til børnene og tjenestefolkene. Helt usædvanligt for byggetidspunktet var ejendommen udstyret med centralvarme fra starten.

Bygningstegning til Ørehøj 1903. Helsingør Museer.

Beboere

Familien Christensen boede i ejendommen indtil 1930, da den blev solgt til isenkræmmer O. Heinricy og tandlæge W. Jensen. De lod arkitekt Møgelvang Nielsen indrette 3 lejligheder i ejendommen. Frem til 1953 var der ifølge vejviserne 4-8 beboere i ejendommen. I 1950 var skibstømrer E.O. Utzon og ingeniør Aa. O. Utzon boende i huset.

I 1953 købte Det sociale Boligselskab (nu Boliggården) Ørehøj med tilhørende meget store grund med det formål på haveområdet bag huset at opføre 3 blokke med i alt 40 lejligheder beregnet til enlige og ældre ægtepar. Boligselskabet tilbød den da forhenværende borgmester Peder Christensen, som havde været med til at oprette boligselskabet, en lejlighed i Ørehøj. Peder Christensen og hans kone Kirstine flyttede ind i lejligheden på 1. sal i 1953. Peder Christensen døde i 1954. Hans enke boede i Ørehøj endnu nogle år efter Peder Christensens død.

I 1959 erhvervede Helsingør Tekniske Skole Ørehøj, og det blev ombygget til lærlingehjem, senere kaldt Teknisk Kollegium. Som sådan fungerede huset indtil 1992/93, da det blev overtaget af Aktieselskabet Flintrup & Co., som stadig (2022) ejer det. Huset rummer nu én beboelse samt en række liberale erhverv.

Ørehøj 2022. Foto: Bente Thomsen

Litteratur

Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen: Bygge og bo - gennem 50 år. Det sociale Boligselskab i Helsingør 1938-1988. Helsingør, 1988.

Vejvisere for Helsingør Kommune 1931-1993.

Weilbachs Kunstnerleksikon

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.