Saunte Købmandshandel
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 21. maj 2012, 06:13 af HelsingorAdmin (diskussion | bidrag) HelsingorAdmin (diskussion | bidrag)
Egon Larsen drev Saunte Købmandshandel Saunte Bygade 10 fra 1954 til hans død i 1996. På et tidspunkt tvang sygdom ham til at ændre konceptet og skifte over til kiosk-drift med et lettere varesortiment. Egon Larsen opnåede 40 års jubilæum som tipsforhandler. På det tidspunkt var han den ældst eksisterende tipsforhandler i landet og Dansk Tipstjeneste kom da også på besøg med et diplom.
Ved Egon Larsens død i 1996 besluttede hans døtre at videreføre kiosken. Og fra 1. januar 1997 overtog Jette Christensen forretningen fra sine søskende og har siden drevet den under navnet Jettes Kiosk.