Helsingør Folketeater
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 7. mar 2012, 14:35 af HelsingorAdmin (diskussion | bidrag) HelsingorAdmin (diskussion | bidrag)
I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet Arbejdernes Fællesorganisation) Forsamlingsbygningen i Søstræde 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet Helsingør Folketeater. Planen om levende drama året rundt måtte hurtigt opgives. I stedet blev salen biograf og hjemsted for de berømte Helsingør-revyer, hvor mange af datidens kendte skuespillere optrådte.