Mørdrup

Mørdrup er en landsby i Egebæksvang sogn. Benævntes Myrdrup i 1466 og omtales i 1497 som Myrthorp. Bestod i 1681 af 9 gårde og 4 huse; inddelt i 3 vange. Udskiftet omkring 1791, hvor 3 af landsbyens 9 gårde flyttede ud. Mørdrups gårde er Rolighed (udflyttergård), Damgaarden, Ærtebjerggaard, Bybjerggaard, Højagergaard (senere Søbækgaard), Kjærsgaard, Toftegaard, Busserupgaard, Grydemosegaard (udflyttergård) og Nøjsomhed. Mørdrup hørte fra 1672 under Krogerupgaard ved Humlebæk, og det sidste arvefæsteskøde udstedes af godsejeren på Krogerup så sent som i 1882. Et minde fra dengang findes i form af en sten i en af Damgaardens bygninger. Det er en mindesten over forvalter af Krogerup gods, Jens Rostgaard, dateret 1691, samme år som han blev amtsforvalter i Kronborg Amt. Mørdrup er præget af anlægget af Kongevejen mellem Helsingør og Hørsholm/Hillerød i slutningen af det 18. århundrede, og efter 1864 af Den Nordsjællandske Jernbane, der senere anlægger trinbrædt ved Mørdrup. Mørdrup fik egen skole omkring 1800 i den senere ejendom »Godthaab«. Mørdrup havde en vindmølle, der stod på bakketoppen ved Mørdrupvej i landsbyens østlige ende. En mindre vindmølle, Bybjerg Mølle fandtes ved Bybjerggaard. Den brændte omkring 1930. I begyndelsen af det 20. århundrede præges Mørdrups udvikling af de aktiviteter, godsejer G.A. Hagemann, Borupgaard, omkring 1916 sætter i gang i området ved Søbækgaard, og ikke mindst af nabobyen Espergærdes rivende udvikling som attraktivt landliggersted. I dag betragtes Mørdrup som en del af Espergærde, men stadig fornemmes den oprindelige landsby med gadekær langs den nordvestlige ende af Mørdrupvej. Litteratur: K. Tommerup: Mosebyen. Registrant for Mørdrup landsby 1986.