Lottesminde

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 24. mar 2008, 22:41 af Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: '''Lottesminde''' er antagelig oprettet som ny gård i 1760'erne da der i Harreshøj placeredes en dansk kolonigård - i lighed med de to tyske kolonigårde, der samtidig bl...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Lottesminde er antagelig oprettet som ny gård i 1760'erne da der i Harreshøj placeredes en dansk kolonigård - i lighed med de to tyske kolonigårde, der samtidig blev oprettet i Reerstrup. Tiden som kolonigård med dyrkning af kartofler synes dog at have været kort. Om Lottesminde skriver Sterm i 1831: Lottesminde, der ejes og drives af Hr. Capitain Coulthard, ligger i Siden af sine Marker, 1½ Miil fra Helsingør og 2 Miil fra Frederikborg. Bygningerne, der afgive Bopæl for en Familie udenfor Bondestanden, ere assurerede for 6.300 Rigsbankdaler Sølv. Til Gaarden, der staaer for 3 Tønder, 7 Skjæpper uprivilegeret Hartkorn, hører et Areal af 70 Tønder Agerland, 30 Tønder Land Mose og 1½ Tønde Land Skov. Jorderne bestaae af sandblandet Leer. Udsæden, 6 Tønder Rug, 7 Tønder Byg, 20 Tønder Havre, 1½ Tønde Boghvede, giver i Regelen 6 à 7 Fold; der lægges 25 Tønder Kartofler, og avles 8 à 9 Læs Høe. Besætningen er 4 Heste, 12 Køer, 4 Faar, 6 Sviin. Sædfølge: Første Aar Grønjords Havre, 2. gjødes til Byg, 3. Rug. 4. udlægges Jorden med Kløver og Rajgræs i 4 Aar. Præste-Tienden og Kirke-Tienden ere accorderede paa den i Sognet sædvanlige Maade. Gården blev især kendt fordi ejeren af gården, William H. Thalbitzer, i sin tid blev gift med den datter af papirfabrikant Culmsee, som forfatteren Holger Drachmann var ulykkeligt forelsket i.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.