Sct. Mariæ Kirke - indvielseskors
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 12. okt 2011, 06:48 af HelsingorAdmin (diskussion | bidrag) HelsingorAdmin (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: Når præsten døber et lille barn bliver korsets tegn slået både for dets ansigt og dets bryst til et vidnesbyrd om, at det skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus...)
Når præsten døber et lille barn bliver korsets tegn slået både for dets ansigt og dets bryst til et vidnesbyrd om, at det skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.
Således også når en kirke i gamle dag skulle indvies. Biskoppen, flere gejstlige og medlemmer af menigheden gik rundt om kirken og bankede adskillige gange på kirkedøren, før de omsider blev lukket ind. Vel inde i kirken indviede biskoppen, eller i en klosterkirke måske prioren, kirken ved på udvalgte steder at stænke vievand og olie på væggene og ved håndspålæggelse. I alt tolv eller fjorten steder til ihukommelse af enten de tolv apostle eller de fjorten stationer i Jesu lidelseshistorie. Efter indvielsen blev der ofte malet indvielseskors på de ovenfor nævnte steder