Rørtang Smedje
Det ældste vidnesbyrd om en smedje i Rørtang stammer fra 1750, da smedjen nedbrændte. Smedjen lå da lige nord for bygaden i landsbyens østligste udkant. Smeden hed da Anders Olsen, senere overtog sønnen Ole Andersen smedjen. Fra 1785 hed smeden Peder Mortensen. I 1800-tallets første halvdel ser det ud til at flere af smedene i Rørtang ikke var ejere af ejendommen, men lejede sig ind. I 1854 etablerede smed Jens Peter Sandberg sig som smedemester i Rørtang. Han skulle blive den sidste smedemester, for kort efter at han havde solgt smedjen i 1867 brændte den ned.
Smedjen blev herefter genopført, men ikke i selve landsbyen, men derimod ved Kongevejen - på hjørnet af den vej, der senere fik navnet Ørnholmvej. I 1881 overtog smed Erik Emil Svedstrup driften af smedjen - og det blev ham og hans søn, der skulle komme til at drive smedjen i resten af dens levetid.
Indtil 1910 foregik alting i Rørtang Smedje med håndkraft, men da installeredes en lille petroleumsmotor. Senere installeredes en elektromotor, men i 1958 sluttede eventyret. Niels Erik Svedstrup måtte stoppe driften - tiden var ikke længere til at drive traditionelle smedjer.
Bygningerne indrettedes i en kort årrække til maskinfabrik, men i 1962 indrettedes stedet til cafeteria. Også dette eksisterede imidlertid kun i få år, hvorefter Amtsvejvæsenet lod bygningerne opkøbe og nedrive - da de lå få tæt på den trafikerede Kongevej.
Litteratur
Kjeld Damgaard: "Rørtang Smedje" i "Egebækken" nr 48, juni 2010