Borupgaard

Landsbyen Borup omtales første gang i Esrum Klosters brevbog 1178 som Bothorp. I 1568 finder vi det nuværende navn omtalt. I markbogen 1681 er Borupgaard landsbyens eneste gård med 2 vange og et indelukke. Det nuværende Borupgaard, der har sit navn efter landsbyen Borup, er altså en ældgammel gård, der til alle tider nok har været kendt for sin smukke beliggenhed med den skønne udsigt over Sundet. I 1500-tallet var Borupgaard ejet af byens borgmesterslægter Lejel og Rosenvinge og stod i det hele taget i nær forbindelse med Helsingør. Borupgaards jorder grænsede som tidligere omtalt op til Helsingørs overdrev i nord, Rørtangs jorder i syd, hvor skellet fulgte et stykke af Rørtangvejen, og næsten op til Kongevejen ved Kjeldbjerggaard i vest. Mod øst hørte en del af stranden med, et stykke, der i 1916 blev solgt fra og be byggedes under navnet Ny Snekkersten. Østgrænsen blev herefter flyttet op lidt vest for den nuværende Stolbjergvej. Boligbebyggelsen »Rønnebær haven« ligger op til dette østlige skel.