Hellebæk Kohave
Landskabet dannes
Det stærkt kuperede terræn, som udgør de ikke skovklædte arealer mellem Hellebæk Skovene og Teglstrup Hegn omkring Hellebæk Avlsgaard, er dannet under istidens sidste ismasser tilbagetrækning fra Jylland mod nordøst for ca. 15.000 år siden. Øresundsgletscheren, som den benævnes, standsede og aflejrede store mængder jord, og isen blev presset ned i jorden. Hullerne, som isen efterlod i landskabet, er såkaldte dødishuller, hvor isen var meget længe om at smelte. Disse fordybninger fremstår i dag som moser og søer. Området var vanskeligt at opdyrke på grund af det specielle terræn og blev derfor anvendt som overdrev med græsarealer og kvægdrift.
Hellebæk Gods
Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann overtog Hellebæk Geværfabrik, herefter kaldet Kronborg Geværfabrik, med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer i 1768. Hellebæk Gods blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af Hellebækgaards jorder, hvor i øvrigt Anes Hus ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra Hellebækgaard, opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.
Dræningsbølgen og lergravning
I 1872 besluttede man at dræne markerne og andre vådområder med henblik på effektivisering af landbruget. Det blev i denne periode en meget udbredt foreteelse. Herved forsvandt mange små søer og moser. Den nydannede Pernille Sø er formentlig en gendannelse. Man begyndte at grave efter ler på den nordøstlige side af Bøgeholm Sø og etablerede derfor en i 1890 en tipvognsbane, som gik fra det gamle teglværk i Hellebæk. Den fortsatte videre op mellem Tvillingebakkerne og Rævebakkerne og videre til Anes Hus. Man kan stadig se spor efter banen i de lavtliggende moseområder med stejle skrænter, der støder op til vandrestien øst for søen. De mange små grave i Kohaven er spor efter afsøgning af ler i hele området efter afslutningen på den først igangsatte gravning.
Området efter anden verdenskrig
Det Schimmelmannske Fideikommis’ besiddelser, inklusive Hellebækgaard, blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946. Det hører herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. De ikke skovklædte arealer mellem Hellebæk Skovene og Teglstrup Hegn blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret, og skovene blev fredet i 1952. Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal omkring Hellebæk Avlsgaard i 2001. Denne gaard blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård, som brændte samtidig med den ene længe i 1906, og den blev ved samme lejlighed flyttet til den nuværende beliggenhed. I løbet af 2002 udlagde Skov- og Natur styrelsen området, Hellebæk Kohave, til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.
Litteratur
Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen.