Prøvestenen
Prøvestenen, Prøvesten, Prøvestenscentret. En prøvesten er egentlig et middel, hvormed noget afprøves. Måske har ordet sin oprindelse i teglbrændingen – hvis vi altså lader os friste af de to led, prøve og sten - hvor prøvestenen således er prøven på, om brændingen er lykkedes. Prøvesten eller Prøvestenen er et almindeligt benyttet navn til gårde og huse mange steder i landet. Det har også været betegnelsen for det i 1922 nedlagte søfort ved København og for blokskibet Prøvesten, der ødelagdes under englandskrigen i 1801. Prøvestenscentret ved Kongevejen er bygget på et areal, der i sin tid hørte til landstedet Prøvesteen/Prøvesten, opført for justitsråd og postmester Hans Top på et stykke af byens overdrevsjorder, som denne købte af kommunen i 1813. Prøvesten hørte til de mange små og store landsteder, der karakteriserede Helsingørs omegn og afspejlede den velstand, der herskede i sundtoldstiden. Hans Top døde i 1833, men hans kone Adolphine Christiane Top benyttede fortsat landstedet, indtil hun i 1844 solgte det til jordbruger Hans Larsen. Herefter ejedes Prøvesten i perioden 1845-59 af købmand og preussisk konsul Carl Prytz, der til daglig boede og virkede i Stengade 76. Han solgte landstedet til jordbruger Engelbrecht Jørgensen, der drev det indtil 1894. Disse jordbrugere havde typisk de mange mindre, spredte landbrug rundt om på byens markjorder og overdrev. Prøvesten lå lige ved grænsen til landsbyen Rørtangs markjorder og havde indkørsel fra den nærliggende Kongevej. Gården bestod af et stråtækt stuehus mod sydvest og en avlsbygning mod nordøst. Senere, engang i slutningen af det 19. århundrede, føjedes yderligere to småhuse til gården, og adgangsvejen fra Kongevejen førtes mellem gårdens stuehus og avlsbygning videre ned til Sneglehøj.