Hellebæk
Hellebæk er et fiskerleje og senere fabriksby i Hellebæk Sogn. Benævnes 1554 som Hellebeck. Navnet har klar reference til den bæk, hvoromkring bysamfundet er opstået. Frederik den Anden udnyttede Hellebæk-områdets rige muligheder for vandkraft og udviklede Hellebæk til en industriby.
Mølledriften udviklede sig i løbet af det 18. århundrede til Kronborg Geværfabrik; i 1768 solgt af staten til Heinrich Carl Schimmelmann i kappestrid med geværfabrikkens tidligere ejer Stephen Hansen, og kort tid efter overladt til sønnen Ernst Schimmelmann. Oprettelsen af det Schimmelmannske Fideikommis sikrede, at foretagendet forblev i familiens eje helt op til 1919. Geværfabrikken lukkede 1870, hvorefter den af jægermester J.W. Saxtorph oprettede Hellebæk Klædefabrik sikrede det tidligere fiskerlejes fortsatte status som industriby.
Hellebæks hovedgade, Bøssemagergade, præges af rækkerne af arbejderboliger, ligesom flere af de tidligere møllebygninger er bevaret godt.
Hellebækgaard bestod i 1681 af en gård og en vang. Beskrives i 1774 som »et lidet Palais med Hauge og tilhører Baron Schimmelmann tilligemed Fabriqven og Tikiøbs Kirke«. Hellebækgaard var oprindelig en af kystens strandgårde, men blev omkring 1747 af Stephen Hansen ombygget til sin nuværende skikkelse, angiveligt efter tegninger af arkitekt Philip de Lange. Til Hellebækgaard hørte et kapel for geværfabrikkens arbejdere. Den nybarokke Hellebæk Kirke er opført 1917-20 efter tegninger af Søren Lemcke.
Huset yderst th. er villa Carlo Nordre Strandvej 108 opført af kunstmaleren Vilhelm Groth i 1880erne. I vor tid anneks til Skorpeskolen. I Baggrunden Kongens Mølle opført af Frederik den II i 1576 som melmølle ved udløbet af Hellebækken. Senere indgik møllen i Kronborg Geværfabrik. Har de sidste par år været brugt som møbelforretning men står nu tom- Den store skorsten er fra Hellebæk klæde- og Tæppefabrik bygget omkring 1873 nu indrettet som erhvervscenter.