Brugerdiskussion:Landsvig

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 23. mar. 2010, 14:16 af Landsvig (diskussion | bidrag) Landsvig (diskussion | bidrag) (Skibsklarerergaarden)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Helsingørs bedst bevarede købmands- og skibsklarerergård fra sundtoldstiden. Huset stammer fra 1500-årene, men er i sin nuværende form fra 1780 og de følgende årtier.

I stueetagen er der butik og skibsprovianteringsforretning, grundlagt i 1809 af købmand Christian Simmelkier som "Udsalg til Skibscapitainer", og inventaret stammer fra den tid.

Ved siden af butikken er der skipperstue, hvor kaptajnerne hyggede sig med mad og drikke, mens de ventede på regningen fra sundtoldkammeret og på, at de varer, de havde bestilt hos købmanden, blev leveret. I dag står den store firemands skrivepult i skipperstuen og viser, hvordan klarererkontoret så ud omkring midten af 1800-tallet.

På første sal er skibsklarererens private lejlighed genskabt, som et velstående borgerhjem i Helsingør så ud mellem 1790 og 1820.

Der har været brygget øl i huset fra en gang i 1600-tallet, og også i dag huser Skibsklarerergaarden et bryggeri.

Ejendommen blev fredet i forbindelse med bygningsfredningsloven af 1918, som et af de første byhuse i Danmark..

Skibsklarerergaarden rummer i dag et museum for Sundtolden.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.