Snekkersten Specialforretning
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 22. feb 2010, 22:48 af Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag)
Snekkersten Specialforretning opstod i 1924 som en købmandshandel med varer, der ikke altid kunne fås i almindelige købmandsbutikker. Lokalerne på Strandvejen 170 havde indtil da rummet et lille brødudsalg, bestyret af Johanne Sofie Børgesen, kaldet "Kage-Johanne".
Købmandsbutikken blev drevet af købmand Anders C. Petersen og hustruen Petrea J. Petersen. Fra 1948 hed købmandsparret Alfred og Elny Eriksen. Forretningen lukkede i slutningen af 1970'erne og bygningen blev derpå indrettet til beboelse. På grund af nogle iøjnefaldende blå markiser blev stedet, der ligger på hjørnet af Gydevej og Strandvejen ofte kaldt "Det blå Hjørne".
Litteratur
Kjeld Damgaard: Mennesker og Huse langs Strandvejen i Snekkersten, 2009