Langvadgaard

Langvadgaard fotograferet i 1961 før campingpladsen blev oprettet

Langvadgaard i Plejelt har fra 1856 til 1993 været ejet af slægten Svendsen. Men måske kan man sige, at slægten har været på gården endnu længere tilbage i tiden, idet Svendsen-slægtens stamfader, Svend Pedersen ægtede enken efter Jørgen Hansen, hvis slægt havde været på gården siden 1754. Gården overgik fra fæste til selveje i 1801.

Gårdens areal udgjorde ca 64 tdr.ld. Omkring 1850 var gårdens bygninger indrettet således, at stuehuset lå mod syd med en frugt- og blomsterhave op til. Stuehuset var indrettet med en øverstestue, en mellemstue, en dagligstue, et lille sovekammer, samt et køkken med tilhørende mælkekammer og spisekammer. Den vestre længe var indrettet til kostald, hestestald og vognport. Desuden var der en port til toften bag ved, hvor der var placeret to mindre bygninger som indeholdt hhv. svinehus og kølehus. Den nordre længe rummede lade og tærskelo, medens længen mod øst rummede gadeporten (porten til Plejelt Gade), tørverum, fårehus, ungkvægstald samt en undertagsbolig (= aftægtsbolig), der i periode fungerede som karlekammer. Møddingen var placeret ud for ungkvægstalden, d.v.s. ud mod gaden.

Den sidste landmand på Langvadgaard var Poul Svendsen, der overtog gården i 1954. I 1967 ophørte landbrugsdriften og i stedet indrettede Lilli og Poul Svendsen campingplads i den gamle frugthave og købmandshandel i en af udlængerne. I 1993 overtog "Andelsbogligforeningen Langevadgaard Camping" gårdens bygninger, købmandshandlen og campingpladsen.