Kongensgade 23
I Helsingør Dagblad den 13/2 2010 skrev Torben Bill-Jessen følgende om Borgen: Historien om ejendommen i Kongensgade 23 starter den 16. juni 1908. Her blev grundstenen lagt til den store bygning, der stadig går under navnet "Borgen". Den 29. august samme år holdt man rejsegilde, og den 11. november var det første rum færdigt og klar til indflytning. Det må siges at være ganske imponerende at få en bygning af så store dimensioner op på de få måneder.
Det ældste vi kender til grunden og dens benyttelse er, at kong Christian IV her byggede et kanon og klokkestøberi omkring år 1600. Det fungerede til midt i århundredet, hvor Christian havde ført Danmark ind i nogle ulykkelige krige, der som bekendt endte med svenskernes indtagelse af Kronborg. I den forbindelse er kanonstøberiet nok nedlagt. Herefter lå grunden øde i mange år. 1857 købte Skt. Olai Kirke grunden og byggede en præstegård til sognepræsten. I 1908 blev præstegården dømt til nedrivning.
11 år tidligere var den kristne ungdomsbevægelse KFUM kommet til Helsingør (bogstaverne står for Kristelig Forening for Unge Mænd). Foreningen eksisterer stadig her i byen, men har dog ikke længere den udbredelse, den havde i "gamle dage".
Man spørger sig selv, hvordan kunne en kun 11 år gammel forening økonomisk magte at rejse en sådan bygning? Det kunne den heller ikke. Sagen er, at "Borgen" blev opført af cigarfabrikant Frederik Christian Obel, der havde fattet interesse for KFUM. En af KFUMs gamle medlemmer murermester Grønnemose (blev medlem i 1905) fortalte for mange år siden følgende: Grunden med præstegården kostede 30.000 kr. - mange penge efter datidens forhold. Man havde indledt forhandlinger, men de gik langsomt. Så skete der det, at en tømrermester købte grunden lige for næsen af forhandlerne. Da Obel hørte, at grunden var solgt, blev han så fortørnet, at han ville købe den tilbage for enhver pris. Tømrermesteren, der lige havde købt den for 30.000 kr., forlangte 40.000 kr. Han fik pengene. - Og så blev "Borgen" til. Den blev bygget efter samme model som "Borgen" i København, opført af den samme arkitekt, men i noget mindre målestok. Ved indvielsen i 1909 var fabrikant Obel og hans hustru med. Ingen anede, hvem de to fremmede mennesker var. Obel havde pålagt, at det ikke måtte omtales til nogen - man måtte end ikke bringe ham nogen tak ved indvielseshøjtideligheden.
Aktiviteter
Allerede den 1. april 1909 åbnede pensionatet sine døre, og første husmoder var generalinde Bülow. Den 21. - 22. april blev de første ungdomsmøder holdt. I maj fik sømandsmissionen sine lokaler i stueetagen, sådan gik det rask med aktiviteterne. Damerne dannede en "hjælpe-kreds", der var YA (yngsteafdelingen), UA (ungdomsafdelingen) og FDF (Frivilligt Drengeforbund), som alle voksede hastigt. Pensionærsammenkomsterne startede 18. oktober 1910. Der blev holdt 8 dages vækkelsesmøder. Flere bibelkredse blev dannet, blandt andet en for officerer og en for underofficerer. I dag må man virkelig imponeres af den dynamik der udfoldede sig i foreningens første år. På kun 7 måneder stod det store hus færdigt med mødesale til alle klubberne, festsal, kontorer, et stort pensionat og omkring 30 værelser til udlejning. Til hjælp for sekretæren ansattes og lønnedes løjtnant S. Bjørner som kasserer med fri bolig i "Borgen". Af "Borgen's" øvrige personale kan nævnes en portnerfamilie til at feje gård og gade (efter politiets forordning), rense kloaker, retirader og pissoir samt tilse og passe vand- og gasrør.
Pensionatet er måske noget af det der huskes bedst rundt om i byen af den ældre befolkning. Borgen havde i mange år omkring 40 værelser. Unge mænd der før i tiden flyttede til Helsingør, kunne her finde et hjem, hvor de efter en lang arbejdsdag, kunne få deres daglige mad i trygge omgivelser. Her var opholdsstue med den daglige avis, og man var aldrig alene. Ud over beboerne på værelserne, der spiste i pensionatet, kom der mange af værftets arbejdere, der derved slap for den lange vej til hjemmet i middagspausen. Når der var flest gæster i pensionatet var der omkring 100 stykker.
Som et hjem for søfolk der lå i havnen blev oprettet en sømandsstue med en forhenværende skipper som ansvarlig. Ifølge overenskomsten parterne imellem den 14. marts 1911, fik skibsfører Jensen af KFUM en stue til Sømandsmissionens arbejde samt kost og logi. I 1926 bebor de et værelse i stueetagen med direkte indgang fra hovedtrappen "med samtidig ret til servering i foreningens øvrige lokaler samt haven". Siden blev F. C. Obel's villa på Grønnehavevej købt og omdannet til sømandshjem og fungerede som sådan i mange år, til der ikke var flere søfolk at holde hjem for.
KFUM idrætsafdeling holdt til her i mange år. Af andre grene der har set dagens lys i Borgen er som sagt FDF (Frivilligt Drengeforbund). Jeg kan endnu huske når de gik gennem byen med mere end 100 medlemmer og et stort musikkorps i spidsen. KFUM spejderne blev stiftet i "Borgen" i 1930. Fritidsklubben var et tilbud til unge, der ikke interesserede sig for sport og ønskede et løsere forhold til klublivet.
I 1981 besluttede man at afhænde "Borgen". Driften af pensionatet var ikke tidssva-rende. Værelsesudlejningen krævede en stor arbejdsindsats, og brandtilsynet krævede fast nattevagt som ved hoteller. Man måtte se i øjnene, at man ikke kunne drive virksomhed, som man havde kunnet det tidligere. Foreningen var i 1968 blevet sammenlagt med pigernes KFUK, og driften af 2 store bygninger krævede mere, end man kunne klare, samtidig med at foreningens fastansatte sekretær holdt op. Foreningen ejede også bygningen på Herluf Trollesvej 2, hvor de tilbage værende aktiviteter for det meste kunne afvikles. "Borgen" blev overtaget af boligselskabet "Teglværksgården" og omdannet til ungdomsboliger, og vi kan i dag glæde os over, at de gamle lokaler stadig syder af liv og unge menneskers færden.