Snekkersten Borgerforening

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 16. apr 2009, 19:38 af HelsingorAdmin (diskussion | bidrag) HelsingorAdmin (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Snekkersten Borgerforening er stiftet d. 22. januar 2004. Initiativtagere er en række lokale borgere som bekymrede sig om udviklingen i området, primært problematikken omkring etablering af en såkaldt sandfanger nord for havnen. Foreningen mente og mener fortsat, at der her er tale om en kamoufleret havneudvidelse. Sagen verserer endnu, idet den er indklaget til Trafikministeriet, som endnu ikke (april 2009) har meldt tilbage. Borgerforeningen har udarbejdet en omfattende hvidbog om sagen. Den kan downloades fra foreningens hjemmeside.

Foreningen har i tidens løb engageret sig i en lang række større og mindre sager og desuden udarbejdet et større oplæg til en bevarende lokalplan i Snekkersten. Det har foranlediget at kommunen har fremmet udarbejdelsen af en bevarende lokalplan. Der er afholdt et offentligt møde om udkastet i efteråret 2008 og endnu et møde afholdes i april 2009. Udkast til og debat om lokalplanen kan beses på den hjemmeside som foreningen har udarbejdet i samråd med kommunen www.snekkersten.mono.net.

Borgerforeningen informerer med jævne mellemrum om udviklingen i området i nyhedsblade, men vigtigst på foreningens flotte hjemmeside på adressen: www.snekkerstenborgerforening.dk

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.