Havnekranen
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 7. jan 2009, 18:03 af Lars Bjørn Madsen (diskussion | bidrag) Lars Bjørn Madsen (diskussion | bidrag)
Kranen ved havnebassinet ud for Sophie Brahes Gade er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for havnefærgen. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.