Teglstrup Hegn

Den østlige del af Teglstrup Hegn bestod tidligere af Nordskoven mellem Øresund og Esrumvej, af moser og lyngsletter syd for Esrumvej og af del af Østerskoven syd for Pindemosen. Teglstrup Hegn, som i dag omfatter 543,7 ha, er fremkommet som resultat af skovseparationsforretningerne i 1783, godkendt ved kgl. resolution af 22. marts 1784. Det nye skovområde blev indhegnet med sten-, jorddiger og grøfter i perioden 1785-1795 og fik navnet Theilstrup Skov Indhegning, senere ændret til Teglstrup Hegn. Skoven blev opmålt og korttegnet i 1794 af landmåler og arkitekt Johan Christian Valentin Løffler. På det nye skovareal Theilstrup Skov Indhegning fra 1795 lå »Sande Weyen. den gik fra Hammermøllen til Helsingøer«. Sandvejen blev i 1870´erne befæstet og i 1876 optaget som den offentlige vej, Nordre Strandvej. I 1881 blev Gammel Hellebækvej, tidligere kaldet »Fisker Huus Weyen« mellem Helsingør og Hellebæk nedlagt som offentlig vej gennem skoven. De ca. 1 ha blev købt af skovvæsenet for 450 Rdl. Til anlægget af jernbanen Helsingør-Hornbæk afstod skovvæsenet ca. 1,6 ha af Teglstrup Hegn, og i forbindelse med Esrumvejens reguleringer og udvidelser, senest i 1967, er ca. l,7 ha fragået skoven.

Fortidsminder

Gravhøje

Der findes kun få fortidsminder i skoven. 30 m nord for Esrumvej, ved parkeringspladsen og 500 m øst for skovløberstedet Lerbækhus, findes en oldtidshøj, formentlig fra bronzealderen. En sådan høj, om end svagt markeret i terrænet, findes også 320 m syd for Esrumvej og 240 m øst for skovbrynet.

Hulveje

Fra historisk tid findes spor af hulveje i det nordøstlige hjørne af skoven mellem Nordre Strandvej og jernbanen og syd for Esrumvej ved Løvsalsvej og førnævnte oldtidshøj. Begge hulveje fremtræder kun svagt i terrænet.

Teglovne i Pottelersbakken

Umiddelbart syd for Gamle Hellebækvej og 150 m øst for Hvideløkkedam ses rester af 4 teglovne i Pottelersbakken. Ovnene dateres af Nationalmuseet til 16OO-tallet, men andre sagkyndige mener, at teglbrændingen har fundet sted fra omkring 11OO-tallets slutning til engang i 1200-tallet. Ovnene og Pottelersbakken er fredet med forbud mod gravning og ny anlæg af veje.

Vejbrolægning fra 1100 - tallet

Ved Esrumvejens regulering i 1966/67 er gammel vejbrolægning frilagt på en længde af 33 m og bredde 3,6 m umiddelbart vest for parkeringspladsen, der ligger syd for Langemose. Det brolagte vejstykke stammer fra middelalderen, hvor vejen dannede hovedforbindelse mellem Helsingør og Esrum Kloster og muligvis Søborg Slot, der begge er opført i midten af 11O0-tallet.

Fredet grøfter, sten- og jorddiger

Som et led i vandkraftforsyningen af Hellebæk Jernværk og Kronborg Geværfabrik, lod Frederik II i 1577 grave kanaler mellem Sortesø og Klaresø og mellem Klaresø og Skidendam. Disse grøfter er omfattet af naturbeskyttelsesloven af 1992. De sten- og jorddiger, der omgiver Teglstrup Hegn siden indhegningen i løbet af årene 1783-1788, er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 25. juni 1992 er det ikke tilladt almenheden at passere disse hegn bortset fra gennem lovlige passager.

Seværdigheder

Teglstrup Hegn indeholder forskellige geologiske seværdigheder. Kystbrinkerne ved Øresund er formet af skiftende landsænkninger og landhævninger efter den sidste istid. Spor af istidens smeltevandslinier, dannet for 12000 år siden, findes i skovens midterste del. I skoven findes derudover talrige moser og vådområder, Af særlig geologisk og botanisk interesse er de fredede højmoser Skidendam og Fandens Hul nordvest for Klaresø. Vandet fra søer, vådområder og vandløb, som frem til 1978 har været udnyttet til industrielt formål i Hellebæk siden 1500-tallet, danner i dag et afvekslende landskab. Lille Rostgaardsdam (til 1870), Kobberdam, Birkemose (til 1944), Store- og Lille Hvideløkkedam (Nydam), Skidendam, Klaresø, Sortesø, Stensvad Dam (til 1943, Langemose (til 1858/59), Nysø (Rødepæledam) indgik i det vandsystem, som dannede vandreservoirer for Kronborg Geværfabrik, fra 1870 Hellebæk Tæppe- og Klædefabrik frem til 1978.

Bygninger

Julebækshus

Stuehuset er formentlig opført i slutningen af 1700-tallet som bolig for en hegnsmand. Fra 1852 til 1923 skovløberbolig og fra 1860 tillige traktørsted. Fra 1923 restaurant på forpagterbasis. Den nuværende restaurationsbygning er tegnet af kgl. bygningsinspektør Axel Maar og er opført 1962/63.

Julebækshøj

Skovriderbolig opført 1913 -14 på den nordlige, højtliggende del af skovløberstedet Pottelershus jordlod. Boligen er tegnet af kgl. bygningsinspektør Johannes Magdal-Nielsen

Pottelershus

Skovløberbolig opført før 1794 som hegnsmandsbolig. Stuehuset nedbrændte 1931 og blev genopført 1936.

Lerbækshus

Hegnsmandssted opført før 1794 nord for Esrumvej ca. 1870 blev skovløberstedet med stuehus, udhus og jordlod flyttet til den nuværende placering syd for Esrumvej.

Rødepælehus

Hegnsmandsstedet oprettet før 1794. Det nuværende stuehus er opført ca. 1850. Skovløbertjenesten blev nedlagt i 1989 og boligen solgt i 1997.

Ørnholmhus

Tjenestestedet oprettet 1852 med hegnsmandsbolig og jordlod. Efter 1882 skovløbersted. Stuehuset fornyet i 1941. Ørnholmhus erstattede i 1852 det privatejede opsynsmandssted »Ørnsminde« på matr.nr. 5-g Rørtang By, Tikøb. Ørnsminde opkaldt efter fhv. skovfoged Vilhelm Ørn (1767-1844) med bopæl på Ørnholm.

Teglstruphus

Skovfogedbolig opført i 1811 efter nedlæggelse af skovfogedtjenesten ved Teglstrup Markhus i Teglstrup Vang, i Markbog 1681 kaldt Teyelstrup Vangehus, nedrevet ca. 1870.

Landlyst Nord

Skovriderbolig 1892-1912, opført 1892 til erstatning for Landlyst Syd, der var bolig for Skovrider Heinrich von Krogh i perioden 1851-1889. Landlyst Nord og tjenestejorden syd for Gurrevej blev solgt ved auktion den 2. juni 1913 til ejeren af Kronborg Teglværk.