Brugerdiskussion:Jimmy jørgensen
Jeg har med stor fornøjelse sagt ja til at skrive noget om Jimmys kunst til hjemmesiden her, og det kan jeg let gøre da jeg er en stor beundrer af både manden og hans vidunderlige billeder. Afstanden mellem Jimmys ide og det færdige værk er altid mindre end længden af børsterne på hans pensel. Det er det umiddelbare, helt friske og uforfalskede indtryk der fæstnes til lærredet i en arbejdsproces der bedst kan sammenlignes med en eksplosion. Hvert nyt indtryk, hver ny impuls får helt sit eget billede. Formen er rå, voldsom, ekspressiv og direkte, og hvert billede indeholder alligevel hele historien.
Jimmy kunne ikke drømme om at konsultere kunsthistorien når han vælger materialer, han inddrager med samme lethed malerkunstens traditionelle fællesgods, og helt nye elementer og materialer som sølvbronze, polyuretanskum, billardkugler, nedsmeltede lakplader og ukogt spaghetti. Jimmy Jørgensen har været den etablerede enfant terrible på Helsingørs kunstscene i de sidste tyve år, med en lang række kontroversielle udstillinger og happenings bag sig, som for eksempel en Toldkammerudstilling i 1991, bestående af værker udført på Sovjet-russiske "Hammer og Segl" flag, indsamlet på en rejse i Sovjetrusland. Det var nok en udstilling der kunne få hårene til at rejse sig på hovederne af byens kunstelite!
Hans maleriske karriere startede stærkt inspireret af "De gamle vilde" (Cobramalerne), og han har ene mand repræsenteret kvaliteten i den abstrakte ekspressionisme i Nordsjællands festlige hjørne i alle de mellemliggende år.
Det må betragtes som en massiv kæmpesvipser og vanskeligt undskyldelig misforståelse at hans billeder stadig ikke hænger på alle offentlige og kommunale institutioner i området. Men der hænger altså ikke et! Jimmy Jørgensen har aldrig ladet sig korrumpere af modgang, konventioner eller god smag, han har aldrig forsøgt at lave noget der var hverken smukt eller "kunstnerisk rigtigt", han blæser på alt hvad der er korrekt eller "in", han arbejder først og fremmest ærligt, umiddelbart, råt og brutalt, og det færdige resultat fremstår ofte så det tager pusten fra en. Man ved ikke rigtig hvad man skal mene! Mange af Jimmys værker overskrider langt grænserne for hvad vi er vant til at se, også selv om vi skriver 2002, og hans kunst bliver ikke underkastet en intellektuel diskussion i salonerne, endnu!
Der er simpelthen så meget knald på udtrykket at man må gå lidt væk og fordøje, - men man skal gøre sig selv den tjeneste at komme igen og se en gang til, og så helst igen. Jimmys værker står som en kendsgerning der tvinger os som beskuere til at gennemføre vores egen indre transformation, - og bemærk dette, hvis du ikke er parat til at gennemføre den her og nu, så er det ok, Jimmy har tid til at vente, - han gør som han altid har gjort, han skaber videre til fryd for dem der tør se at han gør det i vores fælles univers.
Anton Jespersen