Handels- og Søfartsmuseet / Museet for Søfart
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 25. apr 2008, 08:55 af Benjamin-asmussen (diskussion | bidrag) Benjamin-asmussen (diskussion | bidrag) (Billedtekst tilføjet)
Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg er et landsdækkende specialmuseum, der behandler Danmarks søfart fra 1400-tallet til nutiden.
Museets udstilling har siden 1915 haft til huse på Kronborg i Helsingør. Museet rummer desuden arkiv, et omfattende bibliotek over maritime emner, samt en billedsamling på over 120.000 billeder. Over 27.000 billeder er foreløbigt digitaliseret (apr. 2008) og er søgbare i en online database via museets hjemmeside.
Museets skoletjeneste tilbyder undervisning til besøgende skoleklasser. Museets venneselskab har hvert år siden 1942 udgivet en årbog med søfartshistoriske artikler samt museets årsberetning.