Birgitte Gøye

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 2. maj 2026, 11:36 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) (Links indsat)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Hun blev født ind i den rigeste og mest magtfulde del af adelen. Hun blev født ca. 1511 og døde i 1574. Hendes far, Mogens Gøye, rigshovmester, og hendes mor, Mette Bydelsbak, ejede begge store godser.

Birgitte fik som barn og ung den bedste uddannelse en kvinde kunne få, først i Ring Kloster, siden som hofdame hos dronning Christine. Mens hun stadig var barn, blev hun trolovet med en adelsmand. Det var mod hendes egen vilje, og det trak ud med brylluppet. I 1540 krævede hun trolovelsen ophævet, hun lagde sag an, og hun vandt sagen fordi hun kunne påvise at trolovelsen var sket mod hendes vilje.

Karmeliterhuset fra 1550-1554

I 1544 giftede hun sig med Herluf Trolle. Han var lige blevet udnævnt til lensmand på Krogen og parret flyttede ind på borgen. Det var et ægteskab hvor parterne valgte hinanden. Herluf Trolle var nogle år yngre end Birgitte Gøye, og selvom han var adelig og ganske velhavende, så var hun langt den mest velhavende af de to.

I 1550 købte de Karmeliterhuset, den lille en-etages bygning, hvor karmeliterne havde haft deres sygehus. De købte også den tilstødende grund helt ned til Sct. Anna Gade, som de byggede om og til, så de fik en fornem byadelsgård. Det er den bygning, der ligger her i dag langs med Hestemøllestræde. Her boede de frem til 1554, hvor de flyttede vestpå til Græsegård (Frederikssund) og Hillerødsholm (Hillerød). Ved fraflytningen skænkede de bygården til Helsingør by med krav om, at der skulle oprettes en skole i bygningen.

I 1551 blandede Birgitte Gøye sig i en straffesag. Et ægtepar var blevet anklaget for tyveri. Hun gik i forbøn for konen, som endte med at blive benådet og bortvist fra byen, mens manden blev henrettet.

Skoler og uddannelse

Godt tyve år efter at Birgitte Gøye havde forladt Helsingør, tænkte hun stadig på at gøre godt, og hun skænkede 1000 guldgylden til byens fattige og hjælpeløse børn i skolen. Uddannelse lå hende meget på sinde. Hun skænkede også midler til en skole i Roskilde, og endelig oprettede hun og Herluf Trolle en skole, Herlufsholm, på deres gods i Næstved. De to første år var hun skolens leder.

Husaltre i Skt. Olai

De to små husaltre af alabast, der hænger på væggen i koret i Skt. Olai Kirke, har Birgitte Gøye og Herluf Trolle skænket til kirken. Derudover skænkede de en pragtfuld messehagel og nogle stolestader. Messehaglen findes endnu i dag på Nationalmuseet.

Selvom Birgitte Gøye kun boede i ca. 10 år i Helsingør, satte hun spor som vi kan fortsat kan glæde os over.

Eksternt link

Birgitte Gøye

Litteratur

Grethe Jacobsen: Birgitte Gøye. En biografi. Gad 2024

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.