Telefoni i Helsingør

Amerikaneren Morse opfandt en effektiv metode, hvor elektrisk strøm gennem et kabel blev benyttet til overførsel af et kodesystem, der kom til at hedde morsealfabetet. Det blev prøvet af i 1844 i USA.

I Danmark åbnedes i 1854 en sådan kabelforbindelse fra Helsingør via København til Hamburg. Fra starten - og i mange år, ja på en måde helt op til i dag - blev det et meget brugt tele-system.

I 1876 blev telefonen opfundet. Det tilskrives Graham Bell. I lang tid eksperimenterede han med et tale-høre-system, som førte til opfindelsen af telefonen. Det er en lang og spændende historie. Hvis du vil have hele historie, så gå ind på Wikipedia.dk og søg på KTAS.

Telefonvæsenets start

Telefonvæsenet i Danmark organiseredes oprindeligt i regionale, fælleskommunale selskaber. Kjøbenhavns Telefon Aktie-selskab, (KTAS), hvortil Helsingør hørte til, blev stiftet i 1881.

I løbet af 1883 var der ved at være realiteter med hensyn til at få en slags telefoncentral etableret i Helsingør. Det var telegrafstationerne i Helsingør og København, der forsøgte sig med lyde og signaler.

I 1890'erne var der 57 regionale selskaber i Danmark. I 1897 besluttede man i Rigsdagen, at telefoni var et statsligt anliggende, som staten havde eneret på. Eneretten blev brugt til at give koncession til større, private, regionale selskaber.

I 1900 var der 11 koncessionerede selskaber. I 1922 kun syv og i 1947 kun tre tilbage: KTAS (Sjælland og øerne, også Bornholm). FKT (Fyn og dertilhørende øer) og JTAS (Jylland fra før genforeningen i 1920).

Oprindeligt dækkede KTAS kun Sjælland, men fra 1946 også Bornholm og fra 1948 tillige Lolland og Falster.

I 1990 indgik KTAS sammen med Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland i det delvist statsligt ejede Tele Danmark A/S. Det blev senere helt privatiseret og skiftede navn til det nuværende TDC, som i 2016 på privatkundedelen er blevet sammenlagt med Yousee.

Telefonistinderne skulle være ugifte

Under disse teleselskaber hørte en række centraler, der lededes af en centralbestyrer. De ansatte på centralerne – telefonistinderne, som også kaldtes nummerpiger – var oftest af de bedre sociale lag. De måtte f. eks. underskrive et tavshedsløfte.

For at blive ansat i KTAS skulle man være fyldt 20 år og være ugift. En kvinde kunne ikke passe både arbejde og familie! De blev spurgt om en række emner, der skulle fastslå deres viden og kunnen - f. eks. hvor lang er en tøjsnor?

Telefoncentraler i mange byer

Telefoncentralen dækkede et geografisk område, som kunne være en by eller en bydel. I hvert enkelt tilfælde var - og fungerede centralen i praksis - som et omstillingsbord. Her blev abonnenterne sat i forbindelse med hinanden ved hjælp af de nævnt nummerpiger.

Fra telefonens barndom til op i 1950'erne var centralerne betjent manuelt. En abonnent, der herefter ville i telefonisk forbindelse med en anden abonnent, ringede centralen op. En telefonist svarede. Abonnenten fortalte nummeret på den abonnent, man ønskede forbindelse med.

Telefonistinden forbandt med kabler på omstillingsbordet de pågældende abonnenter, hvorved den modtagende abonnents telefon blev aktiveret.

Telefonistinden registrerede den forbrugte samtaletid, som påførtes den løbende regning hos den abonnent, der havde ringet op. Senere blev telefonerne halvautomatiske frem til slutningenaf 1970erne, hvor de blev fuldt automatiseret.

Telefoncentralen i Helsingør

I Helsingør var der stor aktivitet med henblik på at få gang i den udvikling af telefonen, som man via nogle eksperimenter med forbindelse til København havde deltaget i.

I løbet af 1883 var der ved at være realiteter med hensyn til at få en slags telefoncentral etableret. Det var telegrafstationerne i Helsingør og København, der forsøgte sig med lyde og signaler.

Det var Jens Levin Tvede, der tog initiativet til oprettelse af Helsingør Telefonselskab. Han fik gennemført telefonanlægget, således at Helsingør var den første provinsby, som drog praktisk nytte af den nye opfindelse. Han blev som følge heraf også formand for dennes bestyrelse.

 Helsingør Central kom først

I Helsingør blev der i foråret 1883 oprettet en telefoncentral, der fik fast kontakt med den københavnske telefoncentral. Det blev iøvrigt den første forbindelse på Sjælland.

Den nye central i Helsingør fik til huse i Stengade 76. I 1896 overtog Kjøbenhavns Telefonselskab ejendommen. Helsingør Telefonselskab overtog senere ejendommen og etablerede en telefoncentral. En stor platform til luftledninger blev monteret på tagryggen. Helsingør Telefonselskab fraflyttede ejendommen omkring midten af 1900-tallet. Her lå den indtil 1913.

I 1905 blev der oprettet en telefonstation Telefonboks) i Bjergegade 14 og hos to detailhandlere: Hos konditor Bigum i Stengade og Uhrmager Broneer i Stengade. Her kunne borgerne bestille samtaler til en modtager - og et antal minutters taletid.

Tilgangen af brugere af telefoncentralen i Helsingør var ganske langsom. Ved årsskiftet 1899/1900 var der mindre end 200 abonnenter.

Da telefonnettet blev moderniseret

I løbet af 1955 blev Helsingør Central (nu hed det ikke mere telefoncentral, men blot central) moderniseret og automatiseret som en af de første provinscentraler.

Derefter gik det stærkt med at få de lokale centraler automatiseret og lagt ind under Helsingør. Det betød, at alle abonnenterne ved selvvalg kunne ringe til alle og hinanden i Danmark og store dele af udlandet.

De danske teleselskaber slog sig i 1990 sammen under fællesbetegnelsen Tele Danmark. I de følgende år gik udviklingen stærkt på telefon-området.

I dag har ganske få fasttelefon med tryktaster og telefonrør. I stedet har vi allesammen mobiltelefoner. Al snak om telefoncentraler er fortid.

En yngre og en ældre borger kan ikke forstå hinanden, hvis samtalen skulle dreje sig om telefoner i dag og i gamle dage!

Bemærkning: I tikobkommune.dk fortæller Kjeld Damgaard om telefonens udvikling i Tikøb kommune indtil kommunesammenlæningen med Helsingør kommune i 1970.

Kilder: 1) Wikipedia.dk 2) Tikøbs historie v/Kjeld Damgaard. 3)Lokale telefonbøger. 4) Lokale adressebøger. 5) Trap Danmark. 6) Jens Levin Tvede.