Munkegade

Munkegade set fra toppen af Helsingør Bycenter. Foto fra august 2014.

Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”

Munkegade var under renovering i 2010-11: kloakken og vandledningen skulle udskiftes og der skulle nedlægges fjernvarme. Det medførte omfattende jordarbejder, som gav ny viden om byens middelalder.

Som gadenavnene Munkegade, Klostergade og Sortebrødrestræde (tidligere Gråbrødrestræde) antyder, har der i middelalderen ligget et kloster på stedet, nemlig Skt. Nikolai Kloster. Ikke gråbrødrenes, som gadenavnet fejlagtigt tidligere lod formode, men sortebrødrenes – dominikanerordenen. Munkene fik 1441 af kong Erik af Pommern skænket en grund "sønden ved byen, udenfor graven ind til Adelvejen (Stengade)" til evig eje, hvorpå de kunne bygge "kirke, kloster, tegllade og andre huse, som er dem nyttelige, abildgård, humlegård, kålgård og have". Efter reformationen blev klosteret til hospital og blev fra 1567 gradvis nedrevet.

Undersøgelserne i Munkegade 2010 gav spor fra 3 til 4 forskellige bygninger, der har hørt til sortebrødreklosteret. Bygningerne ligger på tværs af Munkegade og Gråbrødrestræde, som derfor ikke har eksisteret på klosterets tid. Alle de påtrufne bygninger ligger parallelt eller vinkelret på Fiolgade, der fandtes som gade i senmiddelalderen.

Selve klosterets grundplan er dårligt kendt, selv om mindre udgravninger gennem årene har givet rester af murværk og fundamenter, og nede langs Stengade er der angiveligt fundet skeletter, der kunne stamme fra klosterets kirkegård. Resultatet af de arkæologiske undersøgelser gav anledning til at byrådet pr. 1/4 2011 besluttede at ændre navnet på strædet til Sortebrødrestræde.

Navnet antyder en historisk forbindelse til Sortebrødreklostret Skt. Nicolai, der lå her indtil reformationen.