Kathøj
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 20. apr 2008, 21:53 af Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag)
Kathøj er en gård og selvstændigt ejerlav i Tikøb Sogn. Benævnes Kathed i 1466 og omtales i Esrum Klosters Brevbog 1499. I 1774 Kathei. Navnets første led relaterer til dyret, mens sidste led er en afledning af hed, en hede eller et åbent landskab i almindelighed. I 1681 havde gården to vange. Ejerlavet består i dag af Kathøjgaard (Kathøj), ejendommen Lille Kathøj, af et par ejendomme ved Hornbækvej samt af fire ejendomme ved Skovhusvej.