Sander Leyel

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 10. nov 2021, 12:56 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) (Artikel omskrevet)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Mange skotter indvandrede 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet til Helsingør. I tidligere tider blev mange udlændinge tiltrukket af Helsingør på grund af det internationale præg, som Øresundstolden tilførte byen. Blandt de skotske invandrere var der enkelte rige familier, flere med beskedne erhverv, men også en del fattige.

En skotte kommer til byen

Som et eksempel på en af de rige familier var Sandel Leyel (Alexander Lyle). Han blev født i Skotland i år 1500, drog til Helsingør og så formentlig gode handelsmuligheder som købmand i netop her. Han er i 1528 nævnt som boende i Helsingør, men er formentlig ankommet tidligere. Han blev gift med Elline Davidsdatter, som sandsynligvis også var fra Skotland.

Stengade 70-74

Efter ankomsten til Helsingør overtog Sander Leyel ejendommen Stengade 74, efter at ægteparret havde beboet den et stykke tid inden. Bygningen er opført omkring 1500 med gavlen vendt ud mod Stengade, som mange ejendomme var, for at udnytte grunden bedst muligt. Kort tid efter at Sander Leyel var blevet borgmester i Helsingør, overtog han ejendommene Stengade 70 og 72, og Stengade 70 blev skilt ud som selvstændig ejendom. Her kom Sanders søn, Frederik Leyel og senere denne søn, Alexander, til at bo og optræder derfor i en selvstændig artikel i dette leksikon. Sander Leyel er omtalt i forbindelse med Stengade 72-74.

Købmand, godsejer og borgmester

Sander Leyel købte Karmeliterklostrets teglovn, og kong Frederik 1. stadfæstede købet i 1530 af. Han havde gods i pant af Esrum Kloster, Borsholm i Tikøb Sogn. Han blev en af de få storkøbmænd, der drev handel i udlandet, bl.a. Skotland og de fleste nordiske lande, også under Grevens fejde 1534-1536. Det lykkedes ham i 1535 at sende skib til Nederlandene, og det nød hoffet godt af under Københavns belejring. Som nævnt oven for blev Sander Leyel borgmester i Helsingør senest i 1536. I 1539 overtog Staten Sander Leyels teglovn og skænkede ham i stedet for fire gårde i Horserød. Han må have været værdsat, for i 1550 modtog han yderligere otte gårde for ”tro tjeneste”. 1547 erhvervede han med kongens og Rigsrådets samtykke Borsholm, som han havde i Pant af Esrom Kloster, til fri Ejendom.

Øresundstolder

Sander Leyel foretog indkøb til hoffet under kong Christian 3. og indhentede nyheder fra udlandet. Det var muligvis medvirkende til, at han af kongen blev udnævnt til tolder ved Øresundstolden i 1948 efter at den foregående tolder var blevet tiltalt for embedsforsømmelse og afskediget. Efter denne udnævnelse blev samarbejdet med hoffet - indkøb og nyheder – yderligere forstærket, og Christian 3. blev da også gudfar for Sander Leyels børn og opholdt sig lejlighedsvis i deres hjem.

En flittig borger

En reorganisation af landets finansadministration kom også til at omfatte Øresundstolden. Sander Leyel var ikke blot en fremragende købmand, han må også have været administrativt begavet, siden han blev inddraget i denne proces. Han udarbejdede med stor kyndighed en så langsigtet og hensigtsmæssig model for Øresundstoldens regnskabsføring, at den kunne anvendes i omkring de følgende 80 år. Han sørgede også for, at toldembedet mere omfattende. Ydermere blev han i 1554 tilkaldt som sagkyndig ved forhandlingerne med Hanseaterne.

Han vedblev at være borgmester og tolder, men fortsatte ved siden af som købmand. Sander Leyel må have haft en stor arbejdskapacitet, siden han kunne overkomme og opretholde alle tre hverv – ud over oven for nævnte betroede opgaver. Måske blev det alligevel for meget, for han fik ansat først én toldskriver og senere endnu to som assistance. Sander Leyel har været meget velanset og betydningsfuld for byen og var knyttet til Helsingør hele sit liv. Ikke uvæsentlig var, at han forstod at drage nytte af sine mange forbindelser. Han blev ganske velhavende, byens rigeste mand og døde d. 02. februar 1560.

I faderens fodspor

Sønnen Frederik Leyel (1536-1601) havde ikke sit virke fra fremmede. Han var rådmand fra 1576-1579, blev tolder ved Øresundstolden i 1583 og borgmester i 1591. Fr. Leyels Vej i Snekkersten er opkaldt efter ham. Se også Stengade 70.

Litteraturhenvisninger

Jacobsen, P.V.: Bidrag til Danmarks Personal- og Tids-Historie i det 16de Aarhundrede.Om Sander Leiel og Henrik Mogensen, Toldere ved Øresunds Told og borgmestre i Helsingør (Historisk Tidsskrift, 1844, V. S. 446-480).

de Fine Bunkeflod, T.: Sander Leyel, Tolder i Helsingør : 22. Marts 1548 - 4. Marts 1560 (Maanedsskrift for Toldvæsen, 1911, V, S. 103-110.

C.F. Bricka: Dansk Biografisk Leksikon, bd. 10. Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel og Søn), 1896.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.