Saunte
Saunte landsby ses i kilderne i 1501 - men er ret sikkert betydeligt ældre. Om navnets betydning hersker der en del usikkerhed. Forleddet kan have betydningen "samling", efterleddet er enten oprindeligt "holt" i betydningen skov eller "tved" i betydningen rydning. Også stavemåden og udtalen har der været stor uenighed om gennem tiderne. Lokalt har navnet tidligere været udtalt "Sante" (med hårdt "d" til forskel fra Saane, der blev udtalt med blødt "d"). Diskussionen om den korrekte stavemåde og udtale blussede bl.a. op i 1932, da det blev foreslået at stavemåden herefter skulle være Sante. Over 250 Sauntebeboere protesterede og forslaget blev taget af bordet. Ved matriklens udarbejdelse i 1681 var der 10 gårde i Saunte. De ti gårde fandtes også ved folketællingern i 1771 og desuden var der i byen bl.a. tre skræddere, to hjulmænd, en smed, en hyrde, syv daglejere og to betlere. De samme ti gårde genfindes i 1797, da de alle blev solgt til selveje. Gårdenes navne var da: Engholmgaard, Snogagergaard, Myrelandsgaard, Stenagergaard, Smederupgaard, Tuelandsgaard, Tohøjgaard, Kirkebjerggaard, Østerbjerggaard og Sandagergaard. De fire gårde Tuelandsgaard, Tohøjgaard, Kirkebjerggaard og Østerbjerggaard er siden sammenlagt til én gård: Sauntegaard.
I 1867 indviedes et sprøjtehus i Saunte. Den nye sprøjte skulle dække hele Nordkysten samt store dele af Tikøb kommunes centrale område. Ved Hornbækbanens indvielse i 1906 fik byen station og eget posthus. I første omgang et brevsamlingssted - fra 1916 en postekspedition. Denne nedlagdes atter i 1970 - og samtidig nedlagdes også Saunte postdistrikt - med postnummeret 3130.
I starten af 1900-tallet etableredes på Sauntes jorder op imod Hornbæk Plantage et par pensionater, Sandagerhus og Plantagely. I 1960'erne blev store dele af Sandagergaards arealer udstykket til sommerhusområder. I 1980'erne etableredes de første mindre erhvervsvirksomheder i Saunte - og de tidligere jorder til Engholmgaard rummer nu et større erhvervsområde.