A.R. Friisvej
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 2. aug 2018, 13:55 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) (Links tilføjet)
- 3100 Hornbæk
- Vejen (A.R. Friis Vej er stavemåden nu) var oprindelig Første Tangvej mod vest, benyttet til bortkørsel af tang til markgødning og sandflugtsbekæmpelse for agerbrugerne i Horneby og Horneby Fælled. Vejen har altid haft en væsentlig trafikal betydning som adgangsvej til såvel fiskerlejet, sommerhusområdet, til stranden og klitterne.
- Vejen er opkaldt efter Anna Regina Friis (1862-1911), som var den første ejer af Pension Friis. I 1886 startede hun pensionatsdrift i lejede lokaler på Hotel Bondegaarden og lod i 1895 opføre et af Hornbæks første helårspensionater, først kaldet Pension Hornbæk senere Pension Friis, på hjørnet af A.R. Friis Vej og Kystvej. Bygningen brændte ved juletid i 1972.
- Grunden ejes nu, efter testamentarisk bestemmelse af den sidste ejer Gudrun Thomsen, af Fonden Hornbæk Kunstmuseum.
- Vejen blev i en årrække benævnt Pensionatsvejen.
Se også Tredje Tangvej
Se også Trouvillevej
Litteratur
Veje, der fører til ... (Hornbækegnen. 2001. Nr. 65).
Karl Rønne. Hornbæk i historieklip (Frederiksborg Amts Historiske Samfund. 1978 s. 76) (Her lidt om tangvejene).
Helsingør Dagblad. 29/7 2009