Prøvestenens Boghandel
Prøvestenens Boghandel
Et nyt indkøbscenter
En boghandel blev etableret i Prøvestenscentret d. 11. oktober 1981 af Bror Lauritzen på adressen Prøvestenen 14. Prøvestenscentret blev indviet d. 29. maj 1979 og er siden blevet udbygget i flere etaper.
Alsidig baggrund
Bror Lauritzen (f. 1937) blev udlært i 1957 i L. Restings Boghandel på Frederiksberg, drevet af far og søn fra 1912-1966; ansat i Westermanns Boghandel i Skottegården i Kastrup efter endt militærtjeneste; ansat fra 1965-1981 hos A/S Chr. Olsen, som forhandlede Parker og Penol skriveredskaber; repræsentant i København fra 1965-1975; fra 1975-1980 salgschef for dagligvaresektoren (varehuse og supermarkeder); produktchef for Parker m.m.; læste til merkonom i markedsføring; etablerede boghandel i Helsingør i 1981; medlem af boghandlerkæden Bog & Idé; var fra 1997-2000 marketingschef i papirafdelingen i Hørsholm Bog & Idé.
Ophørsudsalg
Vilkårene for at drive boghandel i Prøvestenscentret blev i længden for vanskelige. Høj husleje og hård konkurrence på papirvarer fra supermarkeder medførte, at boghandelen efter 15 år opgives. Efter to måneders ophørsudsalg ophørte boghandelen d. 31. 12. 1996.