Hestemøllestræde 6 - gavlmaleri

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Sjælenes mur.

”Sjælenes mur” er navnet på det maleri, der pryder gavlen i Hestemøllestræde 6. Det er malet i 2016 i anledning af 400 året for Shakespeares død af den italienske streetart kunstner Eron. Maleriet forestiller prins Hamlet, sidende med kraniet af hofnarren Yorick i den ene hånd og en flaske i den anden. I baggrunden ses genfærdet af kong Hamlet (prins Hamlets far).

Kunstneren har valgt at portrættere Prins Hamlet, som den britiske skuespiller Laurence Olivier. Olivier spillede prins Hamlet på Kronborg slot i 1937 og senere på film i 1948.

Maleriet er lavet med spraymaling og fremstår sløret og spøgelsesagtigt. Tanken bag motivet er bl.a. at få beskueren til at fundere over, hvad der forgifter det moderne samfund.



Litteratur

Helsingør Kommune – De fire kunstnere bag byrumskunst

Sjælemur i Hestemøllestræde. Helsingør Dagblad 08.09.2016.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.