Rolighed, Helsingør
I Helsingør løber der et grønt parkbælte mellem Stubbedamsvej og Gurrevej. Bedst kendt er nok ”Smørhullet" i den sydlige del mod Stubbedamsvej. Helsingørs borgmester i perioden 1919-1946, Peder Christensen ville sikre at der fremover var grønne områder i byen til glæde for borgerne. I 1934 fik han derfor gennemført at kommunen købte jorden fra Stubbedamsvej op mod Kongevejen. I 1943 "supplerede" man med ejendommen Rolighed, Kongevejen 54 samt nabogrunden, der på daværende tidspunkt blev anvendt som gartneri. Købet af Rolighed inkl. den tilhørende have/park sikrede, at kommunen kunne forlænge det grønne område over Kongevejen til Gurrevej.
På nabogrunden, og måske også på noget af grunden der hørte til Rolighed, opførte Det sociale Boligselskab i Helsingør i perioden 1947-52 en parkbebyggelse, som overtog det gamle landsteds navn. De 17 boligblokke, der ligger spredt i det kuperede terræn, er tegnet af arkitekten Volmar Drosted.
Helsingør Kommune undlod af en eller anden grund at nedrive Rolighed, og anvendte i stedet ejendommen til udlejning. I vejviseren for 1950 er der registreret 9 mænd og 1 kvinde på adressen. 1957 er antallet 4 mænd og 1 kvinde, i 1962 3 mænd og 2 kvinder. I vejviseren for 1968/69 er der stadig 3 mænd, men kun 1 kvinde registreret, og endelig i 1972/73 ses 4 mænd + et ægtepar registreret. Antallet af personer giver et fingerpeg om antallet af lejemål i ejendommen. Det må antages at en del af mændene var gift, og det vides med sikkerhed at der også boede familier med børn.
Ejendommen Rolighed optræder sidste gang i vejviseren for 1972/73. I slutningen af 1972, begyndelsen af 1973 må ejendommen være revet ned, fordi husnumrene på et stykke af Kongevejen blev ændret. Ser man nærmere på vejviseren fra 1973/74 viser det sig nemlig, at den ejendom som nu ligger Kongevejen 54, i 1972/73 havde adressen Kongevejen 48 D.
Roligheds forhistorie er at huset blev opført som landsted eller sommerbolig i slutningen af 1700-tallet af købmand og skibsklarerer Jean Jacob Claessen. Han døde i 1806 og i 1816 måtte hans enke afhænde ejendommen. Blandt de senere ejere kan nævnes den engelsk-hannoverske konsul Charles Fenwick.