Haveforeningen Gurre
Haveforeningen Gurre Efter henvendelse fra de tre kolonihaveforeninger på kommunalt ejet jord med påpegning af, at der var mere end 300 familier på foreningernes ventelister, besluttede Helsingør Kommune i 1982 at etablere endnu en havekoloni. Der blev udlagt jord til formålet på en 43.000 m2 stort areal i Gurre landsby. Allerede i lokalplanen blev der lagt op til, at Gurrehaverne skulle være lidt specielle. Det blev nemlig foreslået, at der kunne bygges kolonihavehuse med både tårne og spir.
Det 42,877 m2 store areal, der stadig ligger i landzone, blev udlagt til 62 havelod med en gennemsnitsstørrelse på næsten 700 m2. Arealet blev overdraget Haveforeningen Gurre den 1. april 1983. I modsætning til de tidligere etablerede kolonihaver på kommunale arealer blev denne havekoloni pålagt at etablere et fælleshus, der også skulle fungere som toiletbygning, som blev anslået ville koste mellem 150.000 og 200.000 kr. Arealet er tilsluttet kommunens el-forsyning.
Haveforeningen blev anlagt som et beskæftigelsesprojekt med arbejdsledige fra kommunen, som fik denne spændende opgave – naturligvis i samarbejde med de professionelle firmaer, som Kommunen havde med i arbejdet.
Da kommunen annoncerede, at interesserede kunne blive skrevet op til kolonihaverne i Gurre var der mere end 200 borgere, som meldte sig. Der blev indgået en aftale med den allerede valgte bestyrelse og Kolonihaveforbundet om, hvordan fordelingen af haver skulle ske. Den aftale vakte dog en del kritik fra kommunens øvrige havekolonier, fordi de borgere, som var skrevet op i de bestående foreninger, ikke fik tilbuddet om at kunne leje en have i den nye haveforening. De måtte specifikt melde deres interesse for at komme i betragtning til netop denne forening.
Kommunen fastsatte ved haveforeningens start et haveleje på 1.000 kr. pr. år – dog fik førtids- og folkepensionister kun lov til at betale det halve på samme måde, som det var tilfældet i de andre kommunale haveforeninger. Det fremgik af kontrakten mellem Kommunen og haveforeningen, at der efter en aftalt periode skulle forhandles om forhøjelse af havelejen. Det kunne simpelthen ikke komme på tale, at der kunne forhandles om nedsættelse af havelejen!
Som et kuriosum kan i øvrigt berettes, at efter et par år på stedet ønskede haveforeningen opsat et skilt, som kunne fortælle omgivelserne, at her var en havekoloni. Med flotte tegninger og situationsplaner til Teknisk Forvaltning – og derefter en grundig behandling af byens vise mænd i Byrådet, blev det tilladt at opsætte et bette skilt!