Charles Tvede
Charles Martin Fritz Tvede blev født den 21. februar 1862 som søn afJens Levin Tvede og hustru Emilie f. Bjerg.
Han blev uddannet på Teknisk Skole i København, på Landbohøjskolens laboratorium, på forskellige bryggerier i Danamrk og på gær- og spritfabrikker i Tyskland.
Han var inspektør ved Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede fra 1882 og direktør fra 1889.
Charles Tvede var også medlem af bestyrelsen for Aktieselskabet Helsingørs affentlige Laanekontor fra 1892, medlem af Helsingør Byråd 1892-1909, formand for Helsingør kongelige priviligerede Skydeselskab fra 1900, for Foreningen af danske Spiritusfabrikanter fra 1898 og for Foreningen af danske Spiritusfabrikanters Arbejdsgiver Afdeling fra 1904. Han var delegeret ved Landmandsbankens Helsingør Afdeling fra 1904, medlem af Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse fra 1907, repræsentant for Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab i Helsingør-afdelingen fra 1906, overligningskommissær fra 1908 og medlem af Arbejdsgivernes Ulykkesforenings repræsentantskab fra 1909