Ørebakken

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 1. jan 2011, 16:47 af Eva Stennicke (diskussion | bidrag) Eva Stennicke (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: I 1880 købte ejeren af Christine Mølle Emil Wibroe markjordene langs Esrumvej og Marienlyst Allé med henblik på udstykning. Der var et stigende antal af Helsingørs borg...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

I 1880 købte ejeren af Christine Mølle Emil Wibroe markjordene langs Esrumvej og Marienlyst Allé med henblik på udstykning. Der var et stigende antal af Helsingørs borgere, som ønskede at flytte ud af den trange by og bosætte sig i eget hus. Det var jævne folk der ønskede at blive ejendomsbesiddere og for at finansiere dette, byggede de forholdsvis stort og lejede derpå en eller flere etager og værelser ud.

30. april 1887 fik Emil Wibroe Indenrigsministeriets tilladelse til udstykning af de første grunde langs Marienlyst Allé, og salget gik ganske godt.

I 1891 fik han kommunens tilladelse til at anlægge en vej ned over sine jorder. Den skulle forbinde Esrumvej og Marienlyst Allé og give adgang til endnu flere udstykninger. Vejen der af rent praktiske grunde kaldtes Marienlyst Parcelvej eller i folkemunde Wibroes Vej skulle i 1898 have et officielt navn. Et byrådsmedlem foreslog, uvist af hvilken grund, navnet Dalgas vej, men med 8 stemmer mod 5 blev det vedtaget at benævne vejen Marienlyst Sideallé.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.