Grønnehave Station

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Grønnehave Station fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1906

I 1905 blev 6 stationsbygninger til Hornbækbanen udbudt i entreprise. De to svogre Valdemar og Oluf Sølver (begge murermestre med sølvmedalje for svendestykket) bød på opgaven og vandt. Oluf Sølver og hans kone bosatte sig i Hornbæk, og de delte så arbejdet på den måde at Oluf Sølver startede med Hornbæk Station, mens Valdemar Sølver gik i gang med stationen på Grønnehave. Jernbanen blev indviet i 1906 og den blev forlænget til Gilleleje i 1916. I daglig tale springer man ofte Gilleje over og siger bare Hornbækbanen.

Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. Dengang lå jernbanesporene på nordøstsiden af stationen. I 1952 blev de lagt om til den anden side af stationsbygningen af hensyn til Gummifabrikken Tretorn.

Litteratur

Valdemar Søver: Lidt om en murermesters virksomhed i Helsingør i årene 1905-10 (Forening & Museum. 1993. Nr.3. S. 10-12)

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.