Damgaarden, Mørdrup

Damgaarden i Mørdrup er oprindelig opstået som et husmandssted (formentlig en af de husmænd med jord i Mørdrup, der kendes langt tilbage i tiden). Først op gennem 1800-tallet fik ejendommen ved tilkøb af jord og udbygning med flere længer efterhånden status som egentlig gård. Gården erhvervedes 1806 til selveje af Hans Larsen, der indtil da havde haft ejendommen i fæste af Krogerup Gods og i hvis slægt ejendommen forblev helt frem til slutningen af 1900-tallet. Blandt de senere ejere kan nævnes Peder Hansen og sønnen Søren Pedersen, der deltog ivrigt i flere af landsbyens fællesskaber (forsamlingshus, vandværk m.v.). Søren Pedersen efterfulgtes af døtrene Bodil og Anna Pedersen, der gennem flere år o. 1950 drev sommerpensionat på ejendommen, samtidig med at de havde en bestyrer ansat til at forestå landbrugsdriften. Den eksisterende trelængede, stråtækte ejendom helt ud mod Mørdrupvej stammer fra 1859-61. 1946 brændte dele af gården, men den blev genopført i stort set uændret skikkelse. Bag gården ligger en ældre, delvis bindingsværksbygget længe – formentlig Mørdrups ældste eksisterende hus.

I gavlen af sidehuset på kanten af Mørdrup Gadekær er indsat en stor natursten med indskriften "Jens Rostgaard - 1691" (Rostgaardsstenen). Stenen er i sin tid hentet hjem til gården fra jorderne mellem Nordbanen og Kongevejen.

Litteratur:

Kresten Tommerup: Mosebyen – Registrant for Mørdrup Landsby, 1986.

Ib Lindegaard Hjorth: Da Damgaarden i Mørdrup var pensionat. ”Egebækken” nr. 42, 2007.