Herakles og Hydraen

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Rudolph Tegners statue Herakles og Hydraen

På havnen i Helsingør, nærmere bestemt på nordre mole ud mod Øresund står Rudolph Tegners statue Herakles og Hydraen.

Kunstneren begyndte på den i 1919, det tog omkring to år for ham og to medarbejdere at fremstille statuen i gips. I 1930 tog Rudolph Tegner initiativ til at foreslå borgmester Peder Christensen at statuen, støbt i bronze, skulle stå i Helsingør på stenbarrieren ud til Øresund.

Statuen kom dog ikke til at stå i vandkanten. Da den blev afsløret den 20. november 1932, var de vandspydende slanger placeret på en høj granitsokkel i en kumme af granit med lavt broncerækværk, tegnet af arkitekt Emil Engell. Også dengang var Herakles og Hydraen placeret ved havnen i Helsingør, men tættere på jernbanestationen. Her stod statuen indtil november 1990, hvor den på grund af nye gangbroer til færgerne måtte fjernes. Efter et par år i "venteposition" fik Herakles og Hydraen sin nuværende placering på Nordre Mole.

På bagsiden af selve broncemonumentets lave sokkel er indridset: Alexis Ruder Fondeur Paris (navnet på den parisiske broncestøber). På det nordøstre endestykke af soklen står: Rudolph Tegner.

I den græske gudeverden er Herakles en helt som kæmper mod alle mulige dyr, virkelige som uvirkelige, og her en enorm vandslange med ni hoveder. I Helsingør elskede man ikke ligefrem skulpturen dengang den blev sat op, og den fik da da også "kælenavnet" Den lille Mands Kamp mod Skattevæsenet.

Litteratur

Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 17-23

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.