Plejehjem mv.

Under redaktion fra 30.10.2021

Historisk indledning

Der var en række sociale årsager som baggrund for Helsingør kommunes beslutning om at bygge boliger til de ældre borgere. Siden 1752 havde man brugt Fattiggården/Fattighuset, der havde til huse i Karmeliterhuset, (det nuværende Bymuseum) til at anbringe alkoholikere, omstrejfere, psykisk syge, krøblinge, børnefamilier og hjælpeløse ældre. I 1902 flyttede de sidste beboere fra stedet, som dog blev bevaret.

I 1925 besluttede kommunen at nedlægge “Fattiggaarden”. Byrådet opfattede stedet som en skamplet på kommunen. De 13 fattiglemmer blev overført til en ejendom i Fiolgade. Nedlæggelsen af Fattiggården viste sig at blive en økonomisk fordel for kommunen.

Kommunen havde i 1907 købt Hotel Helsingør i Hestemøllestræde 6 til indretning af et alderdomshjem. Ejendommen viste sig at være uegnet til formålet, men det var en begyndelse på at gøre Alderdoms- og Invalideforsorgen i kommunen så fuldkommen som mulig.

Næste skridt i kommunens omsorg for byens ældre og svagelige borgere var opførelsen af Alderdomsstiftelsen - også kaldet Gurrevejsstiftelsen - på Gurrevej. Stiftelsen omfattede 150 selvstændige boliger bestående af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Bebyggelsen var enestående for sin tid og blev forbillede for lignende bebyggelser i Danmark og udlandet.

Tikøb kommune havde en del private plejehjem, der havde aftaler med kommunen om at modtage svagelige ældre til ophold på plejehjemmene. Det skete selvfølgelig mod betaling, men var ofte en god forretning for kommunen, der tit kunne slippe billigere, end hvis den selv oprettede en plejehjemsplads. Forklaringen på, at det var billigere, kom imidlertid frem i lyset i slutningen af 1960’erne. Der kom flere og flere historier om, hvor dårligt de gamle blev behandlet på de private plejehjem i al almindelighed.

Alle ældre borgere kan i dag flytte til et plejehjem i en anden kommune, hvis man opfylder visitationskravene i både fraflytnings- og tilflytningskommunen. En meget fyldig oversigt over alle plejehjem i Danmark findes på hjemmesiden plejehjemsoversigten.dk

==A==

’’’’’Abellund’’’’’

Privat Plejehjem.
Hornbækvej 708, Bistrup.
Efter en brand i januar 1937 blev ejendommen Abellund genopført. På et tidspunkt derefter blev stedet brugt som privat plejehjem. Ophørt.
Se også: Tikobkommune.dk

B

‘’’Birkebo’’’

Privat Plejehjem.
Hellebo Park 98, Helsingør
Plejehjemmet har driftsoverenskomst med Helsingør kommune.
Plejehjemmet er en selvejende institution under “ Foreningen til fremskaffelse af boliger til ældre og enlige”. Den blev stiftet i 1954 af en række fagforeninger.
Birkebos 72 plejeboliger består af tre afdelinger, heraf en demensafdeling, med hver 24 boliger. Komplekset er senest renoveret i 2011.

* Kilde:  www.birkebo-dsi.dk

Bøgehøjgård. Holmegårdsvej 50A, Hornbæk

Bøgehøjgård er bygget i 1973. De første ca. 20 år var plejehjemmet et selvstændigt privat plejehjem og blev derefter integreret med Helsingør kommunes hjemmepleje i en årrække. Der er 47 boliger på plejehjemmet. 1. maj 2003 blev plejehjemmet atter selvejende med egen ledelse.

Bøgehøjgård drives af non-profit organisationen OK-Fonden, som er en dansk erhvervsdrivende fond, der arbejder på almindelige markedsvilkår. OK-Fonden driver et hospice, fire psykiatriske bosteder og 15 plejecentre landet over.

Plejehjemmet afløses af et nyt plejehjem, der skal stå klar i 2020.

Kilde: www.boegehoejgaard.dk

D Dalsborg Rørtangsvej 1a, Skotterup/Snekkersten. I 1966 blev ejendommen Dalsborg indviet som plejehjem med plads til 19 beboere. I slutningen af 1970`erne besluttede ejeren af ejendommen at omdanne den til ejerlejligheder. Ophørt. Se også Tikobkommune.dk

F Falkenberg. Falkenbergvej 30A, Ålsgårde

Plejehjemmet drives af kommunen. I 2010 blev Plejehjemmet åbnet for de første beboere. Det afløste Plejehjemmet Teglværksgaarden.

Der er 74 plejeboliger.

Kilde: Plejehjemmetfalkenberg.dk

Se også: Plejehjemmet Teglværksgaarden.

F Frk. Justesens Kur- og Hvilehjem. Gylfesvej 17, Espergærde. Ophørt. Se også: Plejehjemmet Strandhøj.

G Grønnehaven. Sundtoldvej 2-6, Helsingør.

Plejehjemmet er bygget i 2003/04. Det er kommunalt og administreres af Boliggården.

Kilde: Gronnehaven.Helsingor.dk

G Gurrelund Tikøb Ophørt. Se Tikobkommune.dk

H

     Hamlet

Kronborgvej 1c, Helsingør

Bygningen til det senere Plejehjemmet Hamlet blev bygget i starten af 1960erne på Grønnehave Stations gamle remisegrund som et nyt hotel med navnet Hotel Prins Hamlet.

  Hotellet blev købt af Helsingør kommune i 1973. Hovedbygningen blev ombygget til plejehjem og i Rundingen blev Sygekassen placeret med kontorer. Plejehjemsdelen er ophørt. I dag er der aktivitetscenter i stueetagen og ældreboliger på 2. Sal.

H Hammarshøj, Trækbanen. I 1913 købte Helsingør kommune hotel- og forlystelsesetablissementet “Hammarshøj” på Trækbanen, som oprindelig var lokomotivremise ved den gamle jernbanestation. Hertil flyttedes i 1915 beboerne fra plejehjemmet i Hestemøllestræde. I 1919 blev Hammarshøj udvidet med en tilbygning og i 1920 med opførelse af 28 lejligheder.

  Hammarshøj bestod af to afdelinger: En fælles plejeafdeling med fælles dagligstue og sygestuer med plads til 60 beboere, der ikke måtte have deres private møbler med. Den anden afdeling omfattede selvstændige private boliger med fuld forplejning, varme og lys. Lejlighederne bestod af stue, kammer, køkken og WC.

Se også: Plejehjemmet Hestemøllestræde.

H Hestemøllestræde. Plejehjem Kommunen købte i 1907 “Hotel Helsingør” i Hestemøllestræde til indretning af et alderdomshjem. Ejendommen viste sig at være uegnet til formålet, men det var en begyndelse på at gøre Alderdoms- og Invalideforsorgen i kommunen så fuldkommen som mulig ved oprettelse af “Hjem” og boliger. Fra Plejehjemmet Hammarshøj på Trækbanen flyttedes i 1915 beboerne fra hjemmet i Hestemøllestræde.

K Karmeliterklostret. Helsingør. Alderdoms- og Fattighjem. Alle klostre havde folk tilknyttet, der vidste noget om sygdomspleje. Som regel var plejen imidlertid rettet mod klosterets egne beboere. Nogle få klostre tog også imod syge udefra. Blandt disse var Karmeliterklosteret i Helsingør. Klosteret fik i 1516 kongelig bevilling til at drive hospital for Øresundsbyens mange udenlandske søfolk. Hospitalet lå i den tilbygning, der nu huser bymuseet. Kort tid efter reformationen blev der i 1541 oprettet et asyl i Laxmandsalen, hvor man plejede de ”syge og de såre”, som det hedder i fundatsen.

  Efter Reformationen blev mange byklostre omdannet til ”hospitaler”. Det var en slags kombineret alderdoms- og fattighjem. Det skete også i Helsingør under navnet Vor Frue Hospital. Det eksisterede helt frem til 1916.

K Kristinehøj. Kronborg Ladegårdsvej 102, Helsingør

Plejehjemmet blev indviet i 1970. Det administreres af Danske Diakonhjem. Fire lokale kirkesogne, kaldet menighedsplejen i Helsingør, stod bag opførelsen af plejehjemmet. De ejer stadig servicearealerne. Kristinehøj en selvejende institution med 62 boliger. Der er planer om at bygge en ny fløj til dementer borgere. Se også: Kristinehøj i Helsingør Leksikon. Kilde: Diakonhjem.dk

L Lerbjerggaard Lerbjerggaard lå på hjørnet af Søbækvej og Bakkegaardsvej i Espergærde. I dag hedder ejendommen Stranddal. I 1920'erne og frem til 1950'erne var ejendommen omdannet til pensionat. Senere leveredes dinér transportable fra ejendommen, ligesom den en overgang var hjemsted for et mindre privat plejehjem. Se også: Tikobkommune.dk

M Montebello. Gurrevej 92B, Helsingør

Plejehjemmet er et kommunalt plejehjem, der ejes og administreres af “Boliggården”.

Plejehjemmet er indrettet i en gammel hospitalsbygning og indviet i 1999. Plejehjemmet har 60 plejeboliger. Ejendommen er ejet af boligselskabet DOMEA, som administrerer lejekontrakter, husleje, istandgørelse m.v.

Kilde: Montebello.helsingor.dk

S Plejehjemmet Strandhøj. Gylfesvej 17C, Espergærde.

Strandhøjs ældste bygning er fra 1902. Plejehjemmet blev udvidet i 1932 – 1933. Strandhøj blev kommunalt plejehjem i 1954. Der er 49 boliger.

Indtil 1954 var det privat plejehjem: Frk. Justesens Kur- og hvilehjem, som var forbeholdt den tids (1930érnes) ”fine” mennesker. Se også: Frk. Justesens Kur- og Hvilehjem. Se også: Tikobkommune.dk Kilde: Strandhoj.helsingor.dk

S Strandkontrollørboligen, Tikøb Strandvejen 112 A, Snekkersten I 1959 blev huset renoveret og udvidet. Det blev ombygget i 1964 og indrettet som plejehjem - drevet af sygeplejerske Karen Andersen.

Kilde: Kjeld Damgaard: Strandkontrollørboligen ved Snekkersten (Egebækken nr. 42, juni 2007)

T Teglværksgaarden. Krogebakken 5, Ålsgårde. Plejehjemmet var Ålsgårdes første plejehjem. Det blev nedlagt i 2006.

T Tikøb Plejehjem og Anstalt Som den første sognekommune i Danmark fik Tikøb Kommune i 1861 en Forsørgelses- Arbejds- og Sindsygeanstalt – i daglig tale oftest kaldt ”Anstalten”. Her placerede kommunen mennesker, der af en eller anden grund ikke kunne klare sig selv. Det var gamle, vanføre, sindssyge – ja, sågar forældreløse børn.

  En afdeling indrettedes i 1911 til almindeligt plejehjem, medens sindssygeafdelingen nedlagdes i 1921. Herefter var der i bygningerne plejehjem og yderligere i en årrække en forsørgelsesanstalt. Plejehjemmet nedlagdes i 1954 og beboerne flyttedes til ”Strandhøj” i Espergærde.

Se også: Strandhøj. Se også: Tikobkommune.dk

Ø Ørsholtgaard Gurre, Helsingør

Ørsholtgaard blev i 1934 købt af institutionen Det Blaa Kors (er en kirkelig, social organisation som øver rådgivning for alkoholafhængige personer). Stedet blev benyttet som behandlingshjem for alkoholikere. Blå Kors solgte Ørsholt i 1997. I dag hedder Stedet Ørsholt Gods, Kilde: Kjeld Damgaard: Ørsholtgaard (Egebækken. 2007. Nr. 43, dec.)

Kilder: Bibliotek.dk

Helsingør kommunes hjemmeside: helsingorkommune.dk Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. Redaktion: Peder Christensen. Kong Peder. En biografi. Forfatter: Birger Mikkelsen. Tikøb kommunue. Kjeld Damgaards hjemmeside: Tikobkommune.dk Helsingør Leksikon: Helsingorleksikon.dk Gormsverrechristensen.dk