Svingelport 7
Handelslivet blomstrede i sidste del at 1700-tallet og blev kaldt for den ”florissante” periode. Foretagsomme handelsmænd blev meget rige på den såkaldte trekantshandel, hvor skibene bragte varer til Vestafrika, hentede slaver herfra til De Vestindiske Øer og bragte eksempelvis rørsukker med hjem. Den tids velstand efterlader mange fine bygninger og var også var baggrunden for, at ejendommen i Svingelport 7 blev opført. Den eksisterer stadig.
Sukkerraffinaderi
Johan Adam Späth (staves også Spæth) var en driftig og visionær købmand. Han købte i 1750’erne en grund uden for Svingelport og lod opføre en bygning. Det var en ”grundmuret bygning på 14 gange 12 alen, som blev indrettet til boliger, fulgt op af en 16 fag lang og én etage høj teglhængt bindingsværksbygning med en kvist over tre fag”. Den nåede dog ikke at stå mange år, før den blev revet ned til fordel for den standsmæssige pragtbolig, som vi ser i dag. Adressen var dengang Gl. Strandvej 10. Dog havde Späth allerede inden indrettet ”et komplet sukkerraffinaderi” i side- og bagbygningerne. Fremstilling af og handel med sukker var der god fortjeneste ved, og Späth ansøgte og fik 29. december 1761 kongeligt privilegium på at anlægge og drive et sukkerraffinaderi i Helsingør.
Johan Adam Späth
Johan Adam Späth kom fra Zerbst i Tyskland til Helsingør som 28-årig. Han og har vel set de muligheder, som den dengang internationale og driftige by Helsingør med Øresundstolden rummede. Han begyndte som gæstgiver og vinhandler, men greb muligheden for den indbringende handel med de mange skibe på byens rhed. Den visionære Späth var opmærksom på, hvilken betydning og hvilke fordele et fagligt sammenhold havde. Han stiftede derfor i 1744 sammen med syv ligesindede ”Helsingør Kræmmerlaug” (svarende til nuværende Handelsstandsforening) og fungerede som dets oldermand i årene 1754-62. Man kan læse mere om Johan Adam Späth og hans familie i en artikel i dette leksikon: Den tyske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden.
Helsingørs to sukkerhuse
Hele bygningskomplekset med hovedbygning og sidebygninger samlet kaldt for ”Første Sukkerhus”. I Helsingør blev er givet hele to bevillinger på fremstilling af sukker. ”Andet Sukkerhus” lå også på Gl. Strandvej længere mod syd inden det nuværende rensningsanlæg. Sukkerraffinaderiet blev etableret i forbindelse med den bygning, som senere kom til at hedde ”Villa Augusta” efter at den var blevet privatbolig. Se artikel herom i dette leksikon.
OBS: Artikel under udarbejdelse!
Litteratur
Også udgivet i årbog: Helsingør Kommunes Museer. 1994 (side 89-134): A45007782 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010 (side 23-25.