Martinus Galschiøt

Martinus Ludvig Galschiøt var født den 11. december 1844 i Helsingør.

Efter uddannelsen som cand.mag. i nordisk filologi ved Københavns Universitet 1870, studerede han i 1872 i Stochholm og Uppsala og opholdt sig derpå 1873-73 i Rom som sekretær ved Det danske Hus, hvor han blandt andet fungerede som privatlærer for den senere kriminalforfatter Palle Rosenkrantz.

Efter sin hjemkomst blev han anmelder ved Dagbladet (1875-83) og korrespondent til Stockholms Dagblad med omtaler og anmeldelser af ny dansk litteratur. Heri anmeldte han Henrik Pontoppidans bøger ”Stækkede Vinger” og ”Sandinge Menighed”

Pontoppidan gjorde hans bekendtskab i 1883 da Galschiøt opfordrede den unge forfatter til at skrive bidrag til det store samleværk Danmark i skildringer. Bekendtskabet udviklede sig til et livslangt venskab. Således var Galschiøt forlover for Pontoppidans yngste datter, Else, da hun blev gift i 1914, og det var under et ophold i Galschiøts havehus i Lundegade i Helsingør at Pontoppidan i 1918 skrev digtet ”Det lyder som et Eventyr”.

Galschiøt overtog ledelsen af Illustreret Tidende i 1884, hvor han var til 1892. Som redaktør arbejdede han især på at gøre stoffet aktuelt og indføre nye og billigere reproduktionsmetoder for billederne.

Under forfatternavnet M. Galschiøt blandt andet Billeder af danske Forfattere og Kunstnere fra 1887-93, i 1895 en illustreret håndbog om Thorvaldsens Museum og med særlig interesse for Helsingør i 1921 Helsingør i midten af forrige århundrede og i 1933 Skandinaver i Rom for halvhundrede år siden.

28. oktober 1890 giftede han sig ned Henriette Cathrine Wiibroe.

Martinus Galschiøt døde 24. januar 1940 og er begravet på Helsingør Kirkegård.

Kilder: Wikipedia og Dansk Biografisk Leksikon