Stengade 58

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Ejendommen er opført før 1736, idet der i næringsakten 1704 anføres at Birthe salig David Andersen (David Andersens enke) "bedrev ølbrygning". Forhuset var dengang et bindingsværkshus i 8 fag, kælder og 2 etager med gennemkørsel. I 1736 tilhørte ejendommen købmand Simon Sivertsen, som også ejede naboejendommen Stengade 56. I 1761 var det "Købmand Nicolai Dahls iboende og tilhørende Gaard". Bagsidens lude i 4 bindingsvlrksfag, 2 etager opførtes i 1760-61 for Nicolai Dahl. Sidehuset i forlængelse af luden er opgørt i to omgange. 10 fag i 1 etage opførtes i 1736 for Simon Sivertsen, og i 1761 ombyggede Nicolai Dahn huset til dets nuværende størrelse, 11 fag, 2 etager med halvtag.

Baghusets bygningshistorie er en parallel til sidehusets. I 1736 opførtes i en etage 5 bindingsværksfag (heri port), i 1760-61 forhøjedes bygningen til 2 etager med mansardtag. I 1854 indrettedes huset til beboelse og dele af bindingsværket omsattes til grundmur.

I perioden 1801-27 ejedes ejendommen af bagermester Christopher Daniel Schmidt, som også ejede naboejendommen Stengade 56.

I 1857 indsatte blikkenslagermester L.C. Steen et butiksvindue og en dør i facaden, og har formentlig indrettet butiksudsalg. Omkring år 1900 blev stueetagen ombygget hvorved stueetagen blev omsat til grundmur og der blev indrettet 2 butikslokaler. I den ene havde E. Andresen sin specialforretning i garn, trikotage, broderiartikler foruden handsker, tørklæder, korsetter samt børneudstyr. Boghandler J.W. Borregaard havde tilsvarende indrettet sig med bøger i den anden butik.

Ejendommen ved start på restaurering 2013

I 1916 indretter købmand Ejnar Olsen sig som materialhandel og bandagist, den forretning som senere ændrede navn til Mendes materialhandel og til sidst Matas, som er der indtil 1998.

Herefter havde vinhandler Slots forretning i ejendommen fra 2001.

I 2013 blev den overtaget af Ove og Ulla Kyhn, som påbegyndte et stort restaureringsarbejde med henblik på indretning af ejendommen til "bed & breakfast i city".

I 2015 er facaden bragt tilbage til tiden før butiksindretningen, men der pågår fortsat byggeri.

i maj 2016 er facaden forsynet med skydevinduer og indgang til det., der bliver cafe samt en ny dør til den indre gård.

Kyhls gæstehus er åbent som bed and breakfast i 2016.

Det færdige resultat i juni 2017


Litteratur

Ægtepar redder fredet hus i Helsingør fra ruin. I: By og land 2014 nr. 105 s. 4-9

Helge Torm: Status på Stengade 58 - en enestående privat restaurering. I: By og land 2015 nr. 108 s. 30-33

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.