Har Shakespeare været i Helsingør?
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 30. jan 2016, 12:14 af Merete Gotthardt (diskussion | bidrag) Merete Gotthardt (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Det er der intet, der tyder på. Shakespeares liv og færden er ganske veldokumenteret, bortset fra en periode i anden halvdel af 1580’erne, de såkaldte ’lost years’....')
Det er der intet, der tyder på. Shakespeares liv og færden er ganske veldokumenteret, bortset fra en periode i anden halvdel af 1580’erne, de såkaldte ’lost years’. Men fra omkring 1590 finder man ham i Londons teaterverden, vel etableret som skuespiller og dramatiker med succes. Så det er nærliggende at antage, at han har brugt ’the lost years’ på at få foden indenfor i teaterbranchen og modtage oplæring som skuespiller. Det foregik normalt ved, at en dreng/ung mand indgik en lærlingekontrakt med en erfaren skuespiller, der kunne sætte ham ind i fagets mysterier.