Bruger:Kjeld Damgaard
Kjeld Damgaard (f. 1953) er lokalhistoriker med særlig interesse for den gamle Tikøb Kommunes område. I begyndelsen af 1970'erne kom de første lokalhistoriske artikler fra Kjeld Damgaards hånd. De handlede primært om Kvistgaard-området - og blev i 1975 fulgt op af bogudgivelsen: "Kvistgaards Historie". Senere - i 1989 skrev Kjeld Damgaard om landsbyskolen i Tikøb Kommune i Helsingør Kommunes Årbog 1988. Op gennem 90'erne blev det til yderligere en lang række artikler og hæfter, bl.a. om landliggere og Kystbanen. Kjeld Damgaard var desuden redaktør på Helsingør Kommunes Årbøger 1997 og 1998 samt redaktør på afdøde Gunnar Bergstens værk om Skovene omkring Helsingør (1999). Siden 1994 har Kjeld Damgaard tillige været redaktør for Espergærde og Omegns Historiske Forenings medlemsblad siden 1994 - og heri skrevet utallige artikler om lokalhistoriske emner. Siden 1999 har Kjeld Damgaard desuden udarbejdet lokalhistoriske udstillinger om Snekkersten til hhv. Snekkersten Havn og Flynderupgaard Museet. Herudover er det blevet til adskillige byvandringer, foredrag, quizzer m.v. allesammen med lokalhistoriske temaer. Kjeld Damgaard har desuden skrevet om Espergærde Ungdomsskoles første 40 år (2003), om Espergærde og Snekkersten gennem 100 år (2004), om Skotterup (2006) og om Tikøb Kommunes Historie (2008).