Dalsborg

Navnet Dalsborg er et nyere navn på den gård eller bebyggelse som oprindelig hed Lokkerup. Om der engang har været en egentlig lille by på stedet vides ikke, men i 1497, som er den ældst kendte kilde til navnet, optræder kun én gård. Navnet betyder Lokkis udflytterbebyggelse, idet Lokki er mandsnavn. I 1681 nævnes stedet som "Lockerups Huus". I forbindelse med den store pestepidemi i 1711 indrettedes ved Lokkerup et marked eller torv, idet hele Helsingør-området var afspærret fra det øvrige Sjælland. Lokkerup-gården blev som næsten alle andre ejendomme fæstet ud til bønder eller andre, der mod en årlig afgift ville drive ejendommen. I Lokkerups tilfælde var det ikke almindelige bønder, der var fæstere af ejendommen. I 1722 var det seigneur Nicolay Jort - og det var mænd af en lignende social status, der fæstede Lokkerup. Således også i 1761, da en af brødrene Dahl fra Helsingør fæstede ejendommen. De to brødre hed hhv. Nicolaj Dahl og Niels Dahl, men af kilderne kan man ikke med sikkerhed fastslå hvem det er. Mest sandsynligt er det dog at det er Nicolaj, som lader Lokkerupgaarden omdøbe til Dahlsborg - altså opkaldt efter sig selv. En senere fæster var Johan Jacob de Lilliendahl - igen en person fra en højere rangklasse. I 1826 brændte gården, men genopførtes på samme sted. I perioden 1846-1889 var Dalsborg ejer også ejer af Borupgaard - blandt disse kan nævnes Constatin Brun og Preben baron Wedell-Wedellsborg. Efter generalkonsul Poul Holms overtagelse af ejendommen i 1914 blev den gamle gård nedrevet og kun en del af stuehuset fik lov at danne fundament til den nuværende bygning. Efter vinhandler Erik Kjærs død, solgte enken i 1965 Dalsborg. Den nye ejer udstykkede parken og bygningen indrettedes til plejehjem. I 1980 indrettedes huset til 6 ejerlejligheder. Alle Dalsborgs jorder er udstykkede til parcelhuse - samt til Snekkersten Skole.

Litteratur

Kjeld Damgaard: Lokkerup og Dalsborg (Egebækken nr. 30, juni 2001)