Afstraffelser i Helsingør

Kagholmen

Karéen mellem Axeltorv og Sct. Anna Gade blev i 1500-tallet kaldt for Kagholmen (en holm svarer til en karré). Oprindelig var der formentlig kag på Kagholmen, et rettersted fra Erik af Pommerns tid. En kag eller kage var en pæl, stolpe eller søjle, ofte stillet på en høj, så folk rigtig kunne ”nyde” afstraffelsen. Groskenstræde hed en overgang Kagholmstræde. Før Kongensgade blev anlagt i begyndelsen af 1700-tallet, strakte Kagholmen sig formodentlig ubegrænset ud mod Lappen. En overgang holdt både bøddel og natmænd til i området nord for byen kaldet Kagholmen. Man kan læse mere om henrettelser i Helsingør i dette leksikon.

Torvet i Sct. Anna Gade og andre steder

Kagen blev flyttet fra Kagholmen umiddelbart nord for byen til torvet i Sct. Anna Gade i 1608, tæt ved Rådhuset. Det var vigtigt, at kagen var placeret på steder, hvor der kunne være et stort publikum. Offeret blev bundet fast til kagen og pisket (mere om afstraffelsesmetoder i afsnittet nedenfor). Byens kag blev ind imellem flyttet, som det skete med henrettelsessteder, muligvis atter fra torvet i Sct. Anna Gade til Kagholmen. Offentlig afstraffelse kunne også ske på Tinge, d.v.s. hvor Bytinget var. Hertil blev kagen flyttet fra Kagholmen på et tidspunkt. Det kunne også ske fra en af skibsbroerne. Særlig raffineret var afstraffelsen og ydmygelsen, hvis man kunne sende offeret fra kag til kag, opstillet forskellige steder på én gang.

Rådstuen

Retssager blev behandlet og retsmøder afholdt i Rådstuen på Rådhuset, hvor forhør også forekom. Retsmøderne blev ledet af byfogeden, som var en meget vigtig mand i byens administration. Det kunne ende med, at den forhørte havnede i rådhuskælderen under alt andet end behagelige forhold. Der fandtes flere blokke eller stokke til at anbringe fangerne i. Undvigelser er forekommet, bl.a. ved at undergrave muren eller drikke fangevogteren fra sans og samling. Byfogeden havde under sig fire til fem bysvende, også benævnt bytjenere eller fogedsvende, og de havde ofte fangerne på kost. Byfogeden havde overkommando over vagten, som var en del af borgervæbningen. Til at udføre de idømte den udmålte straf havde byfogeden en bøddel og hans medhjælper rakkeren (mere om bødler og hans håndlangere i artikel om henrettelser i Helsingør og om byens styre i artikel om Bytinget i dette leksikon).

Afstraffelsesmetoder

Afstraffelse kunne lægge op til dødsstraf. Et væsentligt formål ud over at straffe: at ydmyge, stille til spot og vanære. Anvendelse af tortur var ikke usædvanligt. At blive pint på forskellig vis, kunne få folk til at tilstå, og så var vejen ikke lang til næste skridt: henrettelser

NB: Denne artikel er under udarbejdelse.'