Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede
Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, J.L. Tvede, blev dannet i 1889 til videreførsel og "sikring" af det af Jens Levin Tvede ejede og drevne brænderi beliggende i Stjernegade 25.
Frem til 1830’erne var der registreret 36 brænderier i Helsingør. Antallet var i 1848 reduceret til 12, i 1862 er der kun registreret 5 tilbageværende brænderier og i 1890 er kun Tvedes brænderi tilbage. Reduktionen skete ikke kun som følge af sundtoldens nedlæggelse i 1857, men kan snarere tilskrives de resterende brænderiers voksende effektivitet ved anvendelse af nyere teknik, hvorved også kvaliteten forbedredes.
I. L. Tvedes Brænderi grundlagdes 1842 af Jørgen Martin Hansen Tvede ved køb af G. A. Galschiøts brændevinsbrænderi, Sudergade 23 i Helsingør. Jørgen Martin Hansen Tvede drev brænderiet indtil sin død i 1849. Kort tid forinden havde J.L. Tvede afbrudt sin påbegyndte uddannelse til polytekniker på grund af faderens sygdom og var flyttet hjem til forældrene for at hjælpe med driften.
J.L. Tvede videreførte brænderiet for sin moder, Chatrine, indtil hendes død i 1854, hvorefter han selv drev det for egen regning. Begunstiget af de forøgede afsætningsmuligheder, som det stigende antal skibe på Helsingørs red skabte, drev han det oprindelige beskedne brænderi frem til en betydelig virksomhed. Ifølge opgørelser for året 1854 solgtes der 88.000 liter 7-gradet og 117.000 liter 8-gradet brændevin fra Tvedes brænderi. (8-grader spendrup svarer til 47% volumen).
Efter at brænderiet blev ødelagt ved en brand i 1864 flyttede J.L. Tvede fabrikationen til ejendommen Stjernegade 25, hvor der i forvejen af en tidligere ejer var indrettet et mindre brænderi. Her blev opført et helt nyt og tidssvarende moderne dampbrænderi, Samtidig blev produktionen lagt om fra brændevinsbrænding til spritfremstilling og Tvede moderniserede fremstillingsmetoderne. Han var også blandt de første, der anvendte majs i fabrikationen.
1877 udvidedes driften med hvidtølsbryggeri, 1885 med likørfabrik og 1887 med gærfabrik. I 1888 flyttedes hvidtølsfabrikationen til en ny ejendom Fiolgade 22.
Destillationsresten, kaldet bærmen anvendtes som kreaturfoder. Den blev anvendt til opfodring af stude i stalden opført på brænderiets grund. Den overskydende del af bærmen blev solgt til omegnens bønder, som fik den udleveret mod betaling med ”bærmpenge”, poletter præget til formålet, og som solgtes i butikken.
Jens Levin Tvede, der var født 1830, døde i 1891. Forinden var firmaet i 1889 ændret til et aktieselskab, Aktieselskabet Helsingør Spritfabrik, I.L. Tvede, med sønnen, Charles Tvede som direktør. Det nedlagdes 1919 i forbindelse med den af staten tilskyndede koncentrering af sprifabrikation, og fusioneredes med De Danske Spritfabrikker. Charles Tvede var formand for bestyrelsen for De Danske Spritfabrikker fra 1923 til 1931.
Af bygningerne på det store areal mellem Stjernegade og Fiolgade er kun bevaret en reduceret udgave af hvidtølsbryggeriet i Fiolgade, som efter skiftende anvendelser, herunder eddikebryggeri og avistrykkeri, er ombygget til kontorhus.
= =Litteratur= =
Kenno Pedersen:
Brændevinsindustrien i Helsingør i anden halvdel af 1800-årene. Helsingør Kommunes museer 1986.
Industrier i Helsingør før det 20. århundrede. Fra Frederiksborg Amt, årbog 1973. En gammel brændevinsbitter fra Helsingør. Folk og minder fra Nordsjælland 1981. Helsingørs gader og stræder i mands minde: Klostergade m.fl.