Bjergegade 18
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 27. aug 2011, 19:37 af HelsingorAdmin (diskussion | bidrag) HelsingorAdmin (diskussion | bidrag)
Den grundmurede hjørnebygning, "Axelhus", blev opført som to huse i 1835 og 1836 for bagermester F.C. Stähling. Dengang var husene i to etager med mansardtag og vinkeltag, hvori der var ni kviste. I 1905 sørgede bagermester Carl Poggenborg for at bygningen blev forhøjet med endnu en etage. Mod gaden lagde han sorte glaserede teglsten på taget, mens de var røde mod gården. Samtidig blev der bygget to grundmurede trappehuse også mod gården.
Det ser ud til at ejendommen fra starten i 1835/36 og frem til 1979 har huset en bager. F.C. Stöhling byggede ejendommen, Carl Poggenborg ændrede den og afløstes på et tidpunkt før 1931 af Fr. Andersen. Fra 1943 til lukningen omkring 1980 stod C. Carlsen for bageriet.