Stengade 64

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning


Ejendommen er opført af købmand Nikolaj Dahl i 1739. Den tilhører en gruppe barokke huse fra 1730'ern, der har forbillede i I.C. Kriegers typehustegninger til københavnske borgerhuse. Facaden er delt lodret, midtpartiet fremhæves dels ved den halvrunde fronton over de tre midterste fag, dels ved de fine bånddekorationer under og over midterfagets vinduer.

Omkring 1800 lod købmand Christian Lønborg kælderen, hvis ældste dele er fra 1400-årene, indrette til skænkestue med tilhørende vin- og oplagsrum.

Mellem 1817 og 1827 blev en del af 1. etage (stuen) indrettet til butik.

Som det fremgår af fotografiet fra 1973 er den halvrunde fronton på et tidspunkt ændret til en trekant. I dag (2010) er huset restaureret tilbage til sit oprindelige udseende? og der er ikke længere butikslokaler på 1. etage.

Litteratur

Historiske huse i Helsingør 1973. Nationalmuseet, 1973

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Helsingør, 2002

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.