Axeltorv
Historien om Axeltorv går tilbage til slutningen af 1600-tallet. I 1684 brændte Jørgen Holms gård i den indre by og i den forbindelse fik man mulighed for at skabe et egentligt bytorv i Helsingør. I 1692 blev det bestemt at brandtomten, som kun var en fjerdedel af det nuværende areal, skulle indrettes som torv.
Axeltorv var som årene gik overhovedet ikke stort nok til at rumme alle de handlende som kom for at sælge deres varer. Dette medførte utallige klager, fordi bønderne i stedet blev holdende i gaderne for at sælge deres varer.
I 1846 blev Axeltorv udvidet mod vest. Købmand Larsen, som ejede hovedparten af ejendommene på vestsiden, var afgået ved døden, og byen købte de pågældende huse med henblik på nedrivning. I den forbindelse blev der anlagt en forbindelsesvej fra Kampergade til Sudergade (fra 1853 Torvegade).
Efterfølgende var der tanker om at købe brænderigården på den nordlige side af torvet for at rive den ned og bygge et nyt rådhus på stedet. Af økonomiske grunde blev planen dog aldrig gennemført.
1864 brændte den omtalte brænderi- og købmandsgård på den nordlige side af Axeltorv imidlertid. M. Galschiøt skriver "Den havde i sin tid tilhørt den rige brændevinsbrænder Olsen og efter ham brændevinsbrænder Kragholm. I 1864 ejedes den af brændevinsbrænder Pedersen, der havde giftet sig med Kragholms enke. Det var en rigtig gammel provinskøbmandsgård med brænderi og købmandshandel, med stor gårdsplads til bøndervogne, med hestestald og kostald og lader og lofter mellem hverandre, en gård lige til at brænde ned, når der først kom ild i den."
Selvom de økonomiske forhold også var usikre i 1864, besluttede bystyret at optage et beskedent lån og købe brandtomten med henblik på en udvidelse af torvet. Indtill da havde brænderiet optaget næsten halvdelen af det nuværende Axeltorvs areal.
Også i midten af 1800-tallet diskuterede man udsmykningen af torvet. At pladsen skal omkranses af lindetræer, var en beslutning man tog i 1864. Omtrent midt på torvet stod indtil midten af 1920'erne en vandpost omgivet af fire vejvisersten og oplyst af en større støbejernslygte. Hele arrangementet blev fjernet i forbindelse med opsætningen af Erik af Pommern statuen i 1926.
I perioden 10/5 1979 til 16/2 2009 stod der et platantræ i midten af torvet. Da træet blev planet var det 32-35 år gammelt og tolv meter højt. Det var både elsket og hadet og træet gav anledning til en kraftig debat både da det blev plantet og igen da det blev fældet forud for renoveringen af Axeltorv.
Navnet Axeltorv hentyder til at det er et torv forbeholdt køretøjer (med aksler). Ved en retskrivningsreform i 1870'erne ændredes ord med x til sk, men i lighed med Axeltorve i andre byer beholdt Helsingørs Axeltorv sit x.
Litteraturhenvisninger
Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. 1982
Kenn Andersen: Platantræet på Axeltorv var elsket og hadet (Helsingør Dagblad 5/12 2009)