Mads Holms mindesøjle
Fra Helsingør Leksikon
Version fra 25. feb 2008, 20:19 af HelsingorAdmin (diskussion | bidrag) HelsingorAdmin (diskussion | bidrag)
I Allégade mellem Kronborgvej og porten ind til det forhenværende Helsingør Værft, står Mads Holms mindesøjle. Broncefiguren på toppen er af billedhuggeren Einar Utzon-Frank og forestiller en stiliseret 1500-tals galeon omgivet af forgyldte, springende delfiner. Granitsøjlen stammer fra det gamle Christiansborg Slot. 1931-1941 var søjlen opstillet i dertil indrettet haveanlæg foran værftet. Helsingør Kommune besluttede at opsætte mindesmærket i anledning af 100-året (1927) for værftets grundlægger Mads Holms fødsel.
På søjlen er der følgende inskription: Mads Holm Helsingør Jernskibsværft og Maskinbyggeris Grundlægger.
Litteratur
Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 16 f.