Slamatvej
Vejen er opkaldt efter rekreationshjemmet Slamat. Det blev oprettet i 1920'erne i Havreholm gamle skole af Holger og Louise Helena Jantzen og overdraget til Københavns Understøttelsesforening at administrere. Rekreationshjemmet var forbeholdt kvinder. Holger Jantzen, der havde været udstationeret i Østen af sit firma, byggede et hovedhus med 24 værelser. Dette hus fik navnet Slamat, der er javanesisk og betyder "Velkommen til dette hus med Guds fred." Hjemmet ophørte i 1970, hvor ejendommen solgtes til privat bebyggelse.
Helsingør Byråd besluttede vejnavnet på sit møde den 24/4 1972. Og så skal det tilføjes at Slamat udtales med tryk på 1. stavelse og ikke som f.eks. tomat.
Kilder
J.P. Trap: Danmark. 5. udg. 1953-1972. Bind 3, 1: Frederiksborg Amt. Side 105
Helsingør Dagblad. 29/7 2009 og 21/10 2010